søndag den 30. maj 2010

...og Lillepigen græd sine salte tårer.

Når man er vant til at rydde op efter resten af familien, smider man også et stykke sammenfoldet toiletpapir i toilettet, ik`?!!!

Især hvis det ligger på bordet i badeværelset og flyder. Føj tænker man ved sig selv og beslutter at give gerningsmanden en overhaling senere. Papiret skylles ud i en fart.

Pludselig står Lillepigen ved min side med tårerne sprøjtende og skrækken malet i øjnene. Om jeg har set et stykke toiletpapir på badeværelset ? Og straks ved jeg, hvad klokken har slået.

Lillepigen har en aftagelig tandbøjle, som skal holde tænderne på plads efter et par års regulering...... eller lad mig rette det til havde en aftagelig tandbøjle. Nu er den skyllet bort i en oprydningsrus, mens hun børstede tænder.

NB. Billedet er fra Allerød tandklinik.

lørdag den 29. maj 2010

Når man IKKE vil misforstås.

Idag skulle sønnike til samtale på 3D College i Grenaa, så vi var tidligt oppe for at køre ham dertil.

På vejen så vi bl.a. dette tilrettede skilt. Man kan jo kun forestille sig, hvilke spøjse episoder massageklinikken her har haft, inden de fik tilføjet "muskel". :D

tirsdag den 25. maj 2010

Hvad gør man, når der er for meget jordbærtærte ?

Så pakker man skyndsomt nogle tallerkner og skeer ned sammen med den tiloversblevne jordbærtærten fra eftermiddagensgæster.

Dernæst lokker man Lillepigen med ud i bilen. Fatter skal nok følge med, når der er natur udflugt i farvande.

I Gamborg Fjord på Fyn gør vi holdt. Her er smukt, og solens sidste stråler falder gyldent på sivene.
Og sørme ikke også, om der ikke står en bænkesæt, hvor jordbærtærten kan nydes. Men hvad er nu det... solens stråler stopper ved sivene og efterlader blot det store kolde bord. Og alt for meget vind.

I enstemmigt samråd besluttes det at spise jordbærtærten hjemme i sofaen som så ofte før.

Men tanken og de gode intentioner var der da.

mandag den 24. maj 2010

Den lovede brændenælde tzatziki


Som lovet hermed sønnikes berømte brændenælde tzatziki:
Ingredienslisten er simpel:

Brændenælder
Creme fraiche
Hvidløg
Salt og peber

Brændenælderne vaskes og overhældes med kogende vand. Herefter brænder de ikke længere. Men forinden er det en rigtig fin ide at bære handsker. Det passer IKKE, at en brændenælde ikke bænder, hvis man bare tager godt fat om den og tror på det !!!Brændenælderne hakkes fint og blandes med de nævnte ting. Sønnike vidste desværre ikke præcis, hvor meget af hvad, men fik sig sjusset frem til, at det grønne skulle fylde ca. ligeså meget, som var det agurk.

Vores bedømmelse: Smagen var ok fin, men der var for meget brændnælde i i forhold til creme fraiche. Og desværre var der en smule sand knas mellem tænderne. De er altså vanskelige at vaske sådanne sataner.

søndag den 23. maj 2010

Jeg fik stafetten - måske får du den nu.....

Michala fra bloggen http://dengladebondepige.blogspot.com/ har været så sød at give mig stafetten. Den tager jeg med glæde til mig og nederst kan du se, hvem jeg giver den videre til.

Morgenens nedtur:
Var da jeg i shorts og top trådte udenfor. Temperaturen var absolut ikke, som jeg havde forventet. Så lange bukser og trøje kom på.

Udenfor mit vindue:
Er der ukrudt og rod overalt. Det er ikke noget nyt, men det irriterer mig alligevel.

I mit fjernsyn kører:
Dokumentarprogrammer og af og til ( må jeg med skam indrømme ) platte reality serier, hvor jeg kan sidde og forarges.

Jeg vil til at høre:
Stilheden sænke sig over vores hjem. Men var det tidligere på dagen ville jeg lytte til Rasmus Seebach. Ham kan jeg godt lide for tiden. Du kan lytte til ham, mens du læser videre.

Mit tøj er:
Allerhelst træningsbukser, t-shirt og en fleece, når jeg tumler rundt herhjemme. Noget, som man kan bevæge sig i, og som bliver siddende, hvor det skal.

Idag skal jeg nå:
At skrive stafet indlægget færdigt, hænge vasketøj op, vande alle de planter, som jeg har stående i udestuen og få læst et par sider i Natasha og Jacob Friis Saxbergs bog "Twitter".

Men jeg ville hellere
Hmmm... det her passer mig egentlig fint. Men var jeg ikke så træt, ville jeg da gerne se en film siddende under et lunt tæppe med familien. Og spise chokolade, til vi alle fik kvalme.

I vindueskarmen:
Står der lige nu kun en tom vase og savner selskab. Ellers har vindueskarmen været proppet til bristepunktet med forspirede planter, som nu er flyttet videre ud i udestuen. Egentlig ikke særlig pænt.

Weekenden skal gå med:
Vi skal, hvis vejret tillader det plante en masse planter ud i haven. Men denne gang bliver det ikke i bagende sol. Lørdag kører vi sønnike til Grenaa, hvor han skal til samtale på en skole, hvor han meget gerne skulle ind.

Morgenens optur:
Var da vi bestemte os for at invitere svigerfar/mor ned til frokost. Egentlig havde vi ikke tid, men når vi får rykket arbejdet tilside, så er det jo smadder hyggeligt at have gæster.

Dette billede har I aldrig set:

Husets ven Jens holder her en lille håndfuld af de hagl, som faldt på en campingtur i Kroatien. Vores telt blæste totalt i stykker. Soveposerne svømmede rundt, og vi havde en forfærdelig nat. Dagen efter skinnede solen igen. Vejret kan være ekstremt dernede.

Jeg sender stafetten videre til: Madamehttp://huskebloggen.blogspot.com/ og til Karen og håber, at de vil fortælle lidt mere om dem selv.

lørdag den 22. maj 2010

Der er arbejde til de, som vil arbejde.


Allerede kl. 10 stod vi klar i haven med den lejede Texas fræser, som vi har lejet de sidste 3 år.

Det er ikke godt for jorden at fræse, men både Fatters og min ryg kan ikke længere klare at skulle grave hele den store køkkenhave.

Fatter fræsede, så sveden sprang, og jeg røg rundt og holdt en stor plade for, så jorden ikke sprøjtede ud på grusgangene. Det må have været et syn for guder.

De små hønniker kom ud i Fatters geniale løbegård, som er lavet under Lillepigens trampolin. Hun har nu fuldt ud accepteret, at hun ikke kan hoppe på den, før Fatter har fået lavet en transportabel løbegård til dem et andet sted.

Det transportabler hønsehus er lavet og mangler blot at blive malet helt færdigt. Lillepigen påbegyndte malingen idag.
Det skal være svenskrødt med sort tag og hvide samlinger.

Imens gik jeg i den nyfræsede jord og kultiverede, rev og såede frø hele dagen...kun lige afbrudt at lidt plukken brændenælde, som Sønnike skulle bruge. Han havde nemlig lige været på tur, hvor de andre deltagere havde ædt rub og stub af hans brændenælde tzatziki. Og lederen af turen havde sagt, at det var den bedste brændenælde tzatzike, han nogensinde havde spist. Den får I opskriften på imorgen samt vores uforbeholdne mening.

fredag den 21. maj 2010

Lugtende og grimme teenagers

Lars fra Kratholt fjerkræ har igen ringet.

Denne gang havde han de kyllinger klar, som vi skal bruge til at spise - de andre vi fik, er til æglægning. Der er nemlig forskel på, hvad man som høne er go´ til. Ligesom i menneskeverdenen.

Vi endte med at få 6 kyllinger.... og når jeg skriver "kyllinger", så er det ikke disse her gule små lækre uldklumper, som man kan sidde og nusse i nakken i timevis.

Nej disse er ildelugtende, afpillede, grimme teenage-høns på det hæsligste stadie i deres liv.

Teenagerne går/bor lige nu i et aflagt stort kaninbur, og Fatter er i rygende fart ved at lave flytbar hønshus + gård til dem. De vokser og æder nemlig helt enormt.

Og han synes selv, at han har fået en genial ide, mens Lillepigen er rasende. Følg med senere....

onsdag den 19. maj 2010

At udplante frøkenhatte i solskin.

Jeg ved det godt !!!
Og alligevel gør jeg det hvert evig eneste år; udplanter planter midt i den skrallende stygge sol.

Nu er de frøkenhatte, som jeg har sået indenfor i foråret, blevet sat ud i det smukke solskinsvejr. Nogle af dem har allerede lagt sig, så lange de var, men så nemt slipper de ikke. En støttende pind under armen kan rette op på meget. Det skulle jo gerne ende med et af de blomsterbede, hvor man bare kan plukke og plukke og plukke.

Det er nemlig så skønt at tage en buket med ind og endnu bedre at give en bort til et menneske uden have eller uden grønne fingre.

tirsdag den 18. maj 2010

Hva´ Fatter dog ikke gør...

...for sin lille pige.

Lillepigen har købt en ny cykel. Mutter har købt baglygten der til. Og Fatter den Vise har fået lygten til at sidde fast, selvom der ingen lygteholder var. :)

mandag den 17. maj 2010

Konen med æggene.

Hurra hurra. Vores nye høns har lagt deres først lille bitte bitte æg. Det ligger her sammen med et købt fra supermarkedet. Og nej, du har ret; det er ikke værd at prale med.

Men nu ved vi, at der er hul igennem, og at æggene de næste par måneder bare vil blive større og større.

Når dette nye æg knækkes, er det sikkert ikke flot mørkegult i blommen, for de nye høns vil ikke spise salat og andet grønt. Sådanne madvaner kender de åbenbart slet ikke til ude på hønseriet. Men vi skal lære dem skal vi.

søndag den 16. maj 2010

Sådan udnyttes ALT på rabarber.


Jeg ved ikke, hvad der er sket med rabarberne i år. Måske er de i bare arrigskab over ikke at være blevet trukket gået i blomst. Det plejer bare ikke at ske så tidligt på sæsonen.
Jeg fik i hvert tilfælde plukket en lille brøkdel og lavet rabarbertærte - ikke en sædvanlig rabarbertærte. Nej det var "Helene klinikassistents rabarbertærte", som du nu får lov at skrive af. Den er så nem så nem, at jeg endda i skyndingen glemte at putte kokosmel i ;)



Først blev 500 gr. rengjorte og snittede rabarber lagt i mit "Mors dag" tærtefad og ovenpå drysset 125 gr. sukker.

Herefter rørte piskeren en hurtig dej sammen af 125 gr. smør, 170 gr. sukker, 1 æg, 60 gr. mel, 1 knivspids bagepulver.... og 125 gr. glemt kokosmel.

Dejen blev fordelt ud over rabarber og sukker og tærten bagt 25 min. ved 200 gr. Spist med flødeskum og pist borte.
De smukke blomster fra raberberne satte jeg i en mægtig høj sort vase, som jeg fik af min tidligere chef, da jeg rejste. Det så flot ud lige indtil rabarberblomsten havde suget så meget vand fra vasen, at den fik overbalance lige ned i nakken på stakkels Fatter i sofaen.
Men faktum er, at ALT på rabarberplanten blev udnyttet.



lørdag den 15. maj 2010

Udflugt i regnvejr.


Idag tog fatter, Lillepigen og jeg på udflugt i regn og gråvejr i Hindsgavl skoven. Jeg elsker det sted og kommer der mange gange hvert år. Især elsker jeg køkkenhaven ved slottet.

Her er så sirligt og pænt. Et totalt modstykke til min have. Ikke et græsstrå vender forkert, men jeg har endnu aldrig truffet de mennesker, som lægger deres energi her. Det er i grunden underligt.

Tag med på en kigger:

Og se hvilken smuk udsigt ud over have og hav.

Sirlige bede. Åh hvor ville jeg blive skuffet, hvis jeg opdagede, at man brugte andet end knofedt mod ukrudt.
Køkkenet på slottet bruger grøntsagerne, frugten og krydderurterne, hvilket altid giver maden det rigtige strejf fremfor de rastauranter, som bare henter deres i Metro.

Bedre ben end på Jensens og Bones.


Vi spiste rigtig sent idag.

Fatter skulle slå bro op i bådeklubben og varslede hjemkomst kl. 20. Derfor begyndte jeg først på maden kl 18 vel vidende, at mine fantastiske ben ville tage l-a-n-g tid at lave.

Der er kun én eneste fejl ved disse ben - og det er, at der altid er for lidt.

Opskriften på marinaden kommer her ( Det er den, som gør forskellen ):
  • 1 stor dåse koncentreret tomatpure
  • 1½ dl. vand
  • 2 fed knust hvidløg
  • 1 finthakket løg
  • fint hakket chili ( mængde afhænger af sort )
  • 2 spsk. brun farin
  • 1 tsk. sennep
  • 3 spsk olivenolie
  • ½ dl. soya
Hele baduljen koges op og pensles på benene, som bages 1½-2 timer ved 175 gr. Jo mere du pensler og vender, des bedre bliver det. Benene er færdige, når de begynder at blive små-sorte enkelte steder.

Serveres med bagte kartofler, majs og en blandet salat.

fredag den 14. maj 2010

Når bierne fylder for meget.


"En biavler kigger sin første bi-familie ihjel" - Det siger de gamle garvede i hvert tilfælde, så vi har været meget påpasselige med ikke at linde på låget.Idag skulle der dog kigges, for ellers risikerer man, at halvdelen af bifamilien stikker af. De gider ikke være i et stade, hvor alle celler er fyldt op selvfølgelig. Så laver de bare en ny dronning, hvorefter den gamle dronning fiser afsted med halvdelen af boet.

Først samlede vi en ny kasse til at stille ovenpå den gamle. Her vil bierne så kravle op og fortsætte deres arbejde.

Og bagefter blev der sat voks i de nye tavler. Det er kunstvoks, som er for-præget. Bierne vil derefter bare bygge videre på de 6-kantede rum.

Der var pludselig en voldsom aktivitet, da jeg stod dér og skulle fotografere. Sønnike var hjemme og havde lånt mit bitøj, så af og til måtte jeg lige et par skridt ud af kampen.
Det ene stade er stadig en del bagefter, så her var det endnu ikke nødvendigt at udbygge stadet med en kasse. Men det aktive stade var på bristepunktet og fik en ny etage på.
Fatter satte sidste uge en tom tavle ned. Den kaldes en drone tavle, og her vil bierne bygge deres egne celler på, hvor dronerne udklækkes. Tavlen er delt i 3 rum, og en gang om ugen skal man skære den ene del ud for at fjerne varoamider. Disse bæster vil nemlig gå efter dronerne, da de er længere tid om at udklække.
Det udskårne voksstykke blev lagt i et forseglet glas og skal senere smeltes om og bruges på nye kunstplader.

Karen og hendes gemal gumler lidt på, om man kan have bier hjemme i haven. Det kan man sagtens. De summer jovist, men de er jo ikke aggressive som hvepse og går ikke på ungernes lemonade eller vores slik. De stikker kun, hvis de bliver mast, for de ved, at et bistik koster dem livet. Her ryger brodden af, mens den fæle hveps kan stikke og stikke og stikke, uden at der sker den noget. Så Karen: Du og andre spekulanter kan se frem til flere blomster og frugter med bier i haven.... + selvfølgelig den gode honning. Og alle kan være med. Både den aldrende og den moderne unge  med hængerøv.

torsdag den 13. maj 2010

Before - After














Det er næsten depressivt at bevæge sig i min have for tiden. Der er så møghamrende gråt, koldt, rodet og uoverskueligt.
Planterne vokser i deres potter indendøre og tripper for at kunne komme ud. F.eks er majsene nu ½ meter høje.

Når jeg tænker tilbage på sidste år.... og forrige år.... og de andre år, så var det også sådan her. Og alligevel blev de grå bede fyldt til bristepunktet med blomster og grøntsager. Så mon ikke, det går igen i år.

Skal man tage kørekortet fra sine forældre ?


Hvor er det bare forkasteligt, når læger giver accept til, at ældre mennesker blot kan fortsætte deres kørsel på offentlige veje, når lægen udmærket ved, at kørekortet burde inddrages. Det er lægens arbejde og pligt at være bøddel her og ikke familiens !!

Selv slap jeg for at tage affære, da min far selv valgte at undvære kørekortet.

Han drønede en dejlig sommerdag lige midt ud i et vejkryds og ramte en anden bil. Heri sad en uskyldig kvinde med sit barn. Begge biler blev skadet, men der skete gudskelov ikke nogen personskade.

Forskrækkelsen var dog så stor, at min far valgte ikke at tage et nyt kørekort, da det gamle blev taget fra ham. Det var et fint og ansvarligt valg, selvom det har store konsekvenser for ham selv og min dårligt gående mor.

Igår aftes kom et gult lyn rullende ind i vores indkørsel. Det var en særdeles stolt "Morfar", som havde været ude og købe sig et nyt køretøj, som ikke kræver kørekort. Det giver i hvert tilfælde ham noget større frihed.

søndag den 9. maj 2010

Bier i Fatters bukser.






Idag var der en sand svirren omkring det ene bistade og en lille smule aktivitet omkring det andet, som igår lå helt dødt hen.

Fatter og husets gode ven Morten bestemte sig for at flytte bierne over i de stader, som de skal bo i fremover. Hermed fik de også noget mere plads.

Der blev bøvlet l-æ-n-g-e med at få røg i røgpusteren, og hele fornøjelsen var ved at ryge sig en tur, da Fatter opdagede, at han havde hul i bukserne. Af en eller anden grund syntes bierne, at dette hul var temmelig interessant.

Overflytningen gik nemt, og de huskede at sætte tavlerne i samme rækkefølge, som de havde siddet i i det midlertidige flytte-stade.

Desværre havde det ene flyttestade været utæt, så i den ene ende lå en sort sø fuld af døde bier. Desuden var der gået mug i den ene af tavlerne. ÆV ÆV ÆV - den var ellers meget tung af honning men måtte kasseres.

Bagefter blev der gjort gjort rent til den store guldmedalje. Jeg vidste slet ikke, at Fatter var så god med en klud og et par gummihandsker. Det skal han få lov at gøre om en anden dag..... så er det blot på badeværelserne.

Vi havde desværre ingen kaudisk soda hjemme som foreskrevet, så imorgen gør Fatter mindsanten arbejdet om endnu en gang. Ro, renlighed og regelmæssighed er nogle af de største dyder.

Det smukkeste brev på Mors dag.


Lillepigen kom stolt idag og overrakte mig en gave, som jeg har ønsket mig et stykke tid. Nemlig et smukt hjerteformet Creuset tærtefad. Det havde hun og Sønnike skillinget sammen om, og jeg blev rigtig rigtig glad for det.

Sammen med fadet var det sødeste brev, som lød sådan:

Kære Mor.

Tillykke med "morsdagen".
Du er fantastisk, og du skal vide, at vi elsker dig.
Vi er stolte af at have dig som mor, for du kan ALT.
Håber at du får en god dag på din "Kongetrone" :)

Kys og kram fra dine 2 børn.
Sådan et brev trækker tårer !!
Her til aften kørte Lillepigen og jeg ud til hendes veninde med en stor sæk aflagt tøj til venindens lillesøster. Her var man i gang med at plante et nyt æbletræ, som børnene havde givet deres mor på hendes dag. Også en total god idé.

Er jeg den eneste, der panikker ?


Jeg har en temmelig stor kasse med alle mulige og umulige slags frø, som skal blive til planter i haven til sommer.


Jeg hader at have spirebakker stående fremme i stuen. Også selvom jeg idag har pæne zink spirekasser og ikke tomme plastic kødbakker som i gamle dage. Det er nu engang pænere med noget nips.


Nå, men når lige netop vindueskarmen i min stue er det aller aller bedste sted i hele huset at spire frø, så må det blive der. Senere flytter jeg alle planterne ud i udestuen, hvor varmen fra huset også fordeler sig.


Så den ideelle løsning for mig er jo de frø, som bare kan sås direkte på jorden i haven uden forspiring inde først. Men for søren da !!##! Det møgvejr bliver da bare ved. Det er jo umuligt at få noget til at spire i jorden i disse polar grader. Alt, hvad jeg har dristet mig til at så i højbedene, er ikke dukket op overhovedet.


Så idag såede jeg en masse frø i vindueskarmen igen, som ellers skulle have været direkte i jorden. Nu var den ellers lige blevet tømt for småplanter. Jeg tør simpelthen ikke løbe an på, at sommeren ellers bliver lang nok.

......men måske er det bare mig, som panikker ?

lørdag den 8. maj 2010

Usynlige bier og høns.


Igår kom så den store dag, hvor Fatter fik lov at hente sine 2 bi familier. Selv kunne jeg desværre ikke komme med, da jeg havde en aftale med nogle søde ex-kolleger fra Odense om lidt mad og drikke på Cafe kræz i Odense. Jeg ville nu ellers gerne have oplevet begge dele, og havde jeg kendt slutningen på min aften, havde jeg måske valgt bituren..... men mere om det om lidt.

Fatter og Lillepigen fik hjembragt 2 flyttestader med hver 6 tavler i og til hver den nette sum af 1250,-DKK pr. stk. De er nu placeret omme ved hønsene, som stadig er skræmt fra vid og sans og stort set ikke vover sig ud i hønsegården.

Det har været koldt og regnfuldt idag, så kun få bier har vovet sig ud fra det ene stade. Fatter er meget bekymret for det andet stade, hvor ikke så meget som en enkelt bi har stukket hovedet frem idag. Vi har lettet på låget og konstateret, at der er bier i.

Flyttestaderne er ganske simpelthen rædselfulde. Det var i hvert tilfælde ikke, hvad jeg havde forestillet mig at have bier i, da vi begyndte at spekulere i de væsner. Jeg havde drømt om ægte romantiske trugstader.

Tilbage i Odense, så endte jeg den rigtig hyggelige tur med at sætte mig ind i et forkert tog. Det var klaprende koldt, og traditionen tro havde jeg fået for lidt tøj på til udendørs ophold. Derfor var jeg ikke sen til at hoppe ind i et netop ankommet tog og sørme susme endda redde mig en dejlig plads uden alt for meget affald på sæderne.

Toget satte i gang, og så begyndte jeg at ane, at noget var rivende galt. Jeg var nemlig den eneste passagerer i hele toget. Meget, meget mærkelig oplevelse. Toget kørte videre og stoppede så brat op midt i midten af ingenting.

Nu var det så, at jeg tyede til at betro min frygt til Fatter over mobilen, og mens jeg gjorde dette, kom en DSB mand raskt gående gennem toget: "Hvordan fanden er det lykkes dig at komme med dette tog ?" spurgte han. Jeg forklarede, og han forklarede igen, at dette tog ikke medtog passagerer, og at det bare var kørt væk fra stationen for at blive tanket og ladet op. Her skulle det stå hele natten, men nu skulle han følge mig tilbage til stationen. Her kiggede han bekymret på mine høje hæle, mens jeg blot kiggede på mørket, som var ved at sænke sig.

Det var midt i blæst og regn hen over skærverne, at jeg begyndte at fortryde, at jeg ikke bare var taget med Fatter og Lillepigen. Men hjem kom vi alle.
Imorgen bliver det spændende at se, om det sidste stade vil vise sig frem også.

tirsdag den 4. maj 2010

Nye høns i hønsegården.

Sidst på eftermiddagen fik jeg lige et indfald og ringede til et tlf. nummer, jeg havde fundet igår aftes.
Nummeret tilhørte Lars fra Kratholt fjerkræs-et-eller-andet. Her fik jeg bekræftet, at han solgte levende høns til 55,- kr pr. næb, og at jeg gerne måtte komme efter 4 stykker.

Fatter og jeg fandt en stor kasse til hønsene og kørte afsted ud mod landlige omgivelser.

På Lars´ lille gård blev vi mødt af 3 glade hunde og Lars. I rask gang gik det om bag gården, hvor hønsene var parkeret i forskellige staldrum. Og så gik det hurtigt.

Inden jeg fik kassen åbnet, stod Lars klar med 4 sprællende høns i én hånd !!! Lars har nemlig kun én arm men kan fange høns, som ingen af os andre kan.

Desværre er det nok gået lidt for hurtigt, for da vi kom hjem og fik åbnet for kassen, sad den smukkeste af hønsene bare helt stille og åbnede ikke øjnene. De 3 andre høns havde øjnene spilet helt op. Senere åbnede den tvungent øjnene, og jeg kunne se, at der ligesom var en halvmat hinde over dem.

Åh, hvor jeg håber, at det ordner sig. Ikke p.g.a. de 55,- kr, men fordi jeg hader at have et dyr, hvor jeg skal tage stilling til dets videre liv eller død.
Nu skal de gøres tamme ved hjælp af lækkerier, og om en uges tid eller to, skal de opleve noget, som de ikke i deres vildeste fantasi havde drømt om; de skal ud på friland og kratte i jorden og æde græs, orm og insekter. Det bliver klasse !!
....og forresten så fik Fatter vist blod på tanden ude på Kratholt gården, for pludselig hørte jeg ham stå og bestille 10 kyllinger til opfedning. 10 kyllinger !!! Hurtigt fik jeg ændret den handel til 4-5 stykker, for det kan helt sikkert gøre det.
Da vi sidste gang ( for 10 år siden ) havde høns til slagtning, fik Fatter da godt nok hugget hovedet af , men de hovedløse høns endte i en sort sæk på vores veninde Dortes trappe ( ifølge aftale ). Selv gad vi ikke rode med fjer og indvolde. Men måske er vi blevet ældre og mere fornuftige? En økologisk kylling fra fryseboksen koster i hvert tilfælde kassen idag.

søndag den 2. maj 2010

Da hønsene blev onduleret.

Skøn skøn formiddag, hvor Fatter og jeg tager på en lille havevandring. Her gennemgår vi, hvad vi vil lave idag og beundrer, hvad vi fik lavet de sidste par dage. Vi har planer om at lave en stor indhegning, så hønsene fortsat kan komme på friland. De skal dog holdes ude fra køkkenhaven, hvor frø skal sås og småplanter udsættes.

Men så ÅHH SKRIIIIG !!! Der ligger en mægtig bunke brune fjer UDEN HØNE !!!

Vi får fart på røjserne og småløber rundt for måske at finde den ondulerede høne. Vi finder den ikke - kun 3 andre bunker med fjer og ikke skyggen af nogle af vores 4 tamme høns.

Åh hvor synd og hvor ærgeligt. Især fordi vi begge kom i tanke om igår, da vi lå i vores senge, at vi ikke havde fået lukket for hønsene. Men da var sengene så dejligt varme og natten udenfor så mørk og kold. Sådan en risiko løber vi aldrig mere.
Lillepigen græd hjerteskærende, da hun hørte om gokkernes grumme skæbne og pludselig betyder det ikke noget, at hun har vandings-tjansen ved de fjerede æglæggere.
Men nu aner vi så bare ikke, hvorfra vi skal få fat i nogle nye æglæggere. Normalt køber vi dem på et marked i Gelsted i august. Men en hel sommer UDEN høns er næsten ikke til at bære.

På natbordet lige nu

På natbordet lige nu
Gode bøger