Kun fynboer kan lave brunsviger..

De fleste brunsvigere begår den fejl ikke at være fedtede nok. Denne opskrift er den eneste, som jeg nogensinde er stødt på, hvor både sukkergrise som mig og mere almindelige mennesker kan være med. Sukkerlaget lægger sig nemlig rundt omkring i små smækre søer.

Opskriften fik jeg for 13-14 år siden af en kollega i Gelsted, som hed Dorthe. Hun var rar som dagen var lang, snakkede fanden et øre af og bagte den skønneste brunsviger i hele kongeriget Danmark. Og nu vil jeg delagtiggøre den med dig, så den aldrig går tabt.

Smelt 200 gr. smør og hæld 2 dl koldt vand heri.
Rør 1 dl. mel sammen med 4 ss sukker, 1 tsk. salt, 1 tsk. kardemomme, 1 pose tørgær og bland det sammen med den håndvarme smør/vand blanding.
Rør 1 æg i ( ups, det glemte jeg idag, men det kan man ikke smage )
Tilsæt mel, indtil dejen er dejlig og smidig -> ca. 8 dl. mel ialt.

Dejen slipper let hænderne og har et glinsende skær. Bred dejen ud i en 45 x 45 cm. stor bradepande eller i 2 mindre. Lad den hæve i 20 min.

Imens laves fyldet. Smelt i en gryde 150 gr. smør, ½ tsk. kanel. 500 gr. brun farin, 2 ss mørk sirup. Siruppen kan også undværes - det har jeg gjort masser af gange - men det giver fyldet en lidt karamelagtig konsistens, som egentlig er ganske rar at tygge i.

Når ovnen er varmet op til 200 gr. hældes fyldet ud over dejen, som du forinden har prikket runde huller i med fingrene. Heri kan de små dejlige sukker-søer lægge sig.

Bages 15 minutter præcis. Kagen ser ikke færdig ud på det tidspunkt, men det er den. Køl af og drik masser af iskold mælk til.

I skrivende stund har brunsvigeren været færdig nogle få timer og der er kun 1/10 tilbage. Det er en brunsviger, som forsvinder som dug for solen.

Jeg har endnu aldrig smagt en brunsviger fra et sjællandsk eller et jysk bageri, som levede op til standarden. Med denne opskrift kommer de måske efter os....

Brunsviger og lavendel tørring

Jeg smækkede lige en dejlig brunsvigerkage i oven og gav sønnike besked på at tage den ud igen mæ´ det vuns, når uret ringede. Og lige netop på det her punkt ved jeg, at opgaven vil blive udført med nøje præcision - straks ville det se andeledes ud, hvis det f.eks. gjaldt en vask fra vaskemaskinen, som skulle hænges op.

Opskriften på verdens bedste brunsviger kommer senere.

Fatter og jeg gik så et smut i haven og fik ryddet op omme i den lille baghave, hvor bierne skal stå. Der blev revet græs, fejet sten, fjernet ukrudt og sået rødkløver til bierne. Jeg aner ikke, om de kan lide det, men smukt bliver det.

Bagefter klippede jeg den stribe lavendel færdig, som blev overladt til sig selv for nogle dage siden, da klipperen gik tør for strøm.

Det afklippede lavendel blev sat i drivhuset for at tørre. Vi skal senere bruge det i vores røgpustere til bierne.... jeg så nemlig en sæk med noget lavendel fjums oppe i den butik, hvor vi købte vores bigrej. Mit gæt er, at det er til røgpustere. De gamle sække, som man normalt bruger, dufter ikke specielt godt, skulle jeg hilse og sige.

Græsset ud fra bedene.

Efter en solidt morgenmåltid, der vel varede til omkring kl. 10-11 stykker, fik jeg Fatter gennet med ud i haven.

Det var blevet plante dag. Noget Fatter ikke bryder sig specielt meget om. Så konstant fandt han på småting, som lige skulle fixes, og jeg blev mere og mere vrissen. Han vidste godt, at skulle han slippe for udplantningen, måtte han finde på noget, som virkelig ville imponere.

Det blev det 1½ m lange græs ved Rhododendron bedet, som reddede ham. Det har de sidste 5 år været faretruende på vej ind i bedet, uden at vi lige har kunne finde tid og motivation til at få gjort noget ved det. Men nu var Fatter motiveret. I løbet af et par timer, fik han skræmt en høne væk fra sin skønne hønserede under en Rhododendronbusk, gravet ud og lagt et smukt stenstykke mellem græs og bed.

Og jeg fik udplantet 16 tomater, 1 aubergine og 4 chili i drivhuset + lidt ekstra udenfor.

Det basilikum, som jeg såede inde for et stykke tid siden, var blevet pænt og tæt. Alligevel brækkede jeg det fra hinanden i små totter. Disse blev sat udenom tomaterne og vil senere på sæsonen kunne tilfredsstille vores pesto behov.

Lykken er en Bosch klipper

Jeg forsøger såvidt mulig at klippe mine lavendler ned på dronningens fødselsdag, men i år har jeg heller ikke nået at afslutte dette projekt på nuværende tidspunkt.

Før i tiden kunne det tage en halv dag at klippe lavendler, fordi jeg klippede med at havesaks. Det er slut nu. Idag tager det vel en 45 minutters tid....hvis ellers man lader være med at låne saksen ud til naboen.

Min søde nabo Marianne fremviste stolt, at hun havde opfundet en ny metode at klippe de lavendler, som vi har ude i vores fælles lange indkørsel: Nemlig at klippe med hækkesaks. Det var i hvert tilfælde et skridt i den rigtige retning, men jeg måtte simpelthen blære mig med min lille Bosch klipper og lod hende låne den, mens Fatter og jeg kørte på genbrugspladsen for 7. gang idag.

Da jeg kom hjem, havde Marianne inspireret mig til at få klippet lavendlerne ned foran drivhuset. Men ak og ve !! Maskineriet var løbet tør for strøm, så jeg nåede kun halvvejs. Nu kommer de lavendler nok til at stå sådan de næste 14 dage.

Det første år, jeg var haveejer og skulle klippe lavendler, klippede jeg så langt ned, at allesammen gik ud. Nu ved jeg, at man kun skal klippe så langt ned, at der stadig er lidt grønt på stilken.

Den første investering.

Igår aftes kørte Fatter, Lillepigen og jeg op til Skanderborg, hvor en hulens masse nybegyndere i biavl var samlet.

Samlingsstedet var Bakkegården, hvor vi fik rundvisning og hørte om arbejdsområderne på gården. Pyh ha - efter sådan en rundvisning føler man sig virkelig virkelig som nybegynder.

Lillepigen var meget i tvivl, om hun gad med, for der kom en masse i fjernsynet, som hun havde glædet sig til + at lektiebogen var fyldt til randen. Vi fik hende alligevel lokket med vel vidende, at dette ville blive en større oplevelse for hende end div. tv udsendelser.

De første par timer frøs vi som små hunde, og jeg kunne godt se på Lillepigen, at hun så bitterligt fortrød sin medvirken. Men da vi kom ind i varmen igen og fik små lækre muffins tøede både kroppen og humøret op igen. Og da Fatter begyndte at bestille varer, kom der for alvor glød i kinderne på os alle. Fatter og Lillepigen fik røde kinder i deres iver, mens mine blev noget rødere i takt med, at investeringen voksede.

Vi havde hørt, at det ca. kostede 10.000 Dask at starte op som biavler, men med Fatters mange Orla Frøsnapper løsninger, mente jeg nu ikke, at det nogensinde ville nå de højder. Men jeg skulle blive klogere.

Igår aftes købte Fatter en begynderpakke, en ekstra jakke, ekstra mad, ekstra stader og endte med at smide 5400,- på bordet. Om et par uger skal muldvarpen igen luftes, for så er bifamilierne klar til afhentning. De koster hver især 1250,- Det er noget mere end andre steder, men vil man have noget ordentligt uden sygdom og med kvalitetskontrol, mår man bide i det sure æble.

Bil + trailer blev i hvert tilfælde fyldt, og Fatter kørte glad hjem med sine nyerhvervelser. I aften skal der pakkes ud. Og jeg aner ikke, hvor han vil gøre af alt det gejl.

Jeg skal dog også huske at sige, at Fatters drøm om Langstroth på et kvarter blev ændret til 12/10, så lad os ikke håbe, at han fortryder.

Endnu en grund til at have høns i haven

Vores 4 høns får stadig lov at gå rundt i haven, hvor de hakker løs og skraber i alt. Alt dette skraberi gør, at en masse mos i græsset er blevet løsnet og ligger som en tørt vissent lag rundt omkring. Lige til at rive sammen og smække på kompostbunken.

Så kan Claus Dalby og Camilla Plum have nok så mange medhjælpere på deres grunde, men de 4 taknemlige høns slår ingen.

Skadens skade

Rov-dykket mod solsortereden forleden er alligevel endt trist. Skaderne må have været på færde igen, for solsortemor og solsortefar holder desværre ikke længere til ved reden.

Reden var nu heller ikke specielt godt gemt, men til gengæld lå den inde bag et virvar af brombærgrene.

Tomatplanters blade

Mens Fatter har hygget sig med sine bistader idag, havde jeg sat tid af til at få forspiret det meste af det sidste. Og jeg tror, at jeg nåede det.

Jeg nåede også at få ompottet nogle tomatplanter. Hvor er de egentlig forskellige allerede nu. Jeg fandt 3 forskellige slags blade på dem:

• Nogle, som ligner kartoffelblade
• Nogle, som har fine spinkle filigranagtige blade
• Nogle, som bare ser "almindelige" ud.

Hjemmelavede bistader

Og der tegnes op, saves, hamres og bankes stadig. Jeg tror mindsandten, at han nyder det den gamle.

Opgaven haster lidt, for jeg tror, at bierne måske kommer i den kommende uge. Men bagefter håber jeg, at Fatter får snedkereret noget net-halløg til at lægge hen over højbedene.

Sidste år havde naboens kat indrettet katte toilet i begge mine højbede. Ligeså snart jeg havde sået en stribe frø, blev der lavet små ækle forhøjninger lige midt i striben. Så alt væltede naturligvis rundt, og ingen gad rigtigt have noget her fra.

Troen vakler

Fatters tro er begyndt at vakle.

Først var han overbevist om, at vi skulle have 12/10 stader, når vi nåede så langt med vores bier. Det har de fleste andre vist på nybegynder holdet for biavlere, hvor vi går.... eller rettere de gamle garvede i foreningen.

Men så læste han en artikel om en biavler, som havde fortrudt, at han ikke var startet med Langstroth. Så nu skal vi istedet have det.

Alligevel er Fatter og husets gode ven Morten nu ved at lade rundsaven forvandle en masse affaldstræ til 12/10 stader. De vil bygge 2 stk, for så har vi altid mulighed for senere at købe nye bier fra hvor som helst, siger den kloge Fatter. Når vi så køber bier fra et 12/10 stade, kan de jo bare midlertidigt blive sat ned i vores stade på deres rammer.

Det er Fatter den vise, som ved noget om det her. Jeg følger bare med, så godt jeg kan som det tynde øl. Men som de fleste Quinder glæder jeg mig til næste uge, for så skal jeg have nyt tøj. Og denne gang vil Fatter gerne spendere, for vi skal nemlig have 2 bi-dragter med hat og slør og hele baduljen. "Og her skal ikke spares på noget", siger han. Åh; det bliver svært at vælge ;)

Perlesten er dårlig stil !!!

Perlesten er dårlig stil !!! Det kan de fleste af os vist blive enige om. Alligevel er vi de ulykkelige ejere af uendeligt mange kvadratmeter perlesten i hele vores store indkørsel.

Det er sådan noget, som man ( vi ) aldrig får os taget sammen til at få ændret på. Der er jo hele tiden lige noget andet, som æder enten tiden eller pengene.

Langs den ene side af indkørslen er der et meget faldefærdigt hegn. Udenpå det gror der i et virvar både efeu, bambus og brombær. Ja så kan det vist heller ikke blive værre. Jeg hader det hegn, men vores gamle søde naboer værner om det. Nabokonen kommer som regel bekymret til, når vi klipper noget af det grønne ned. Hun er vist nervøs for, om hele plankeværket braser sammen.

Nogle andre, som er glade for vildnæsset, er et solsortepar, som har finurligheder for derinde. Jeg ved ikke, om de kun har æg, eller om æggene er blevet til fugleunger på nuværende tidspunkt. Men igår var det ved at gå galt:

Da jeg ved en tilfældighed kom til at kigge ud ad vinduet, så jeg solsortefar og solsortemor flyve forvildede rundt, og pokker mig, om 2 store skader ikke skiftedes til at styrtdykke ind mod solsortenes rede.

Jeg styrtede ud, og da de så mig løbe forbi vinduet, tog de flugten de sorte sataner.

Det stakkels forældrepar er tilbage ved reden igen, så skadernes skade har nok ikke været så udbredt. Og mærkværdig nok er de ikke vendt tilbage.

Kunsten at nå det det hele.

Der var et år, hvor jeg ikke nåede at få sået, hvad jeg gerne ville. Det svarer jo til juleaften, når alle er sat til bords, at finde ud af at man har glemt at lave ris a´la mande.

Siden dengang, har jeg altid været lidt småstresset fra januar til juni. Det er simpelthen så surt at opdage, at det er for sent at så tomater, chili eller andet, som man gerne ville have haft, for så må man vente et helt år.... medmindre man tager til takke med de ting, som Brugsen faldbyder.

Så idag er en vidunderlig dag, for da har jeg nået at ompotte næsten alle tomatplanterne, chili, peber og aubergineplanterne. Jeg har været hård i år og kun lavet 2 potter af hver slags + det, som jeg havde lovet væk til familie og venner.

Jeg lavede alle plantepindene klar herinde og hev hele molevitten med over i carporten, hvor vi har et plantebord. Så stod vi der ( trods det fine vejr ) og småfrøs lidt planterne og jeg. Men efter at have fået større potter og nyt jord fra nogle overvintrede plantesække, kom de med ind i varmen igen. D.v.s. at i nat skal de sove i den uisolerede udestue. Tidligere har de hygget sig i stuen sammen med os andre.

At så porrer selv.

Her står de så - de lange græsstrå-agtige porrespirer, som senere skal plantes ud i haven.

Porrefrø spirer hurtigt og nemt, så det kan alle vist finde ud af at dyrke. Der hvor mange går kold, er den dag, hvor porrerne skal plantes ud i haven. Hvis de har stået for varmt og ikke haft lys nok, er de ofte blevet ranglede og tynde som sytråde. Sådanne porrer er næsten ikke til at håndtere. Ej, hvor jeg næsten kan sidde og bande bare ved tanken.!!#!

Løsningen er at klippe porrerne halvt ned, når de skal udplantes. De skal nok vokse sig store og fine igen.

Ude i haven stikker vi en spade i jorden, vrikker lidt frem og tilbage og dumper så 2-3 porrer ned langs spaden og trækker den forsigtigt op igen. Så skubbes jorden til omkring porrerne. Det gør ikke noget, at kun et lille stykke stikker op. Alt det, som dækkes af jord bliver nemlig til det hvide lækre på porren.

Mens vi udfører denne udplantning Fatter og jeg, så balancerer vi rundt på tynde brædder, så jorden i køkkenhaven ikke trædes ned.

Der er også mange, som bruger en blyant til at lave det hul med, som porren skal sættes i. Denne metode fungerer ikke for os. Det er næsten umuligt at få porren ned i det lille hul og få jorden trykket pænt sammen om den bagefter.

De sidste 2 år har jeg været doven og bare sået porrerne direkte ud i jorden. Det kan man nemt, men de når så ikke at blive ret store. I år vil vi have porrer, så vi kløjs i det. Det koster jo næsten ingenting at så et brev porrer selv. Men det koster kassen at skulle i supermarkedet og købe porrer.

Basilikum i vindueskarmen

Idag er de basilikumsfrø, som jeg tidligere såede blevet så store, som du kan se på billedet. De står mega tæt, men først senere deler jeg dem og planter dem ud hver for sig eller i små-klynger - og så eksploderer væksten.

Min ynglings basilikum er Sweet Genovese, men ofte afprøver vi også andre slags.

Jeg kan allerede dufte basilikummen, når jeg stryger fingrene henover bladene. Uhm. Der er pesto i vente.

Spaniolerne har da intet at lave.

Idag er det bare så trist og regnfuldt udenfor, at ingen gider at bevæge sig udenfor.

Fatter læser om badebukse-bier på internettet, så dem kommer I til at høre om senere. Og jeg selv mærker kun mavens rumlen midt i denne kedsomme søndag.

Igår købte jeg heldigvis en pose saltede solsikkekerner. Dem har jeg ikke tidligere smagt, men jeg husker dem fra barnsben. Da vi var børn, ferierede vi ofte på Mallorca, og her gik folk rundt om aftenen i deres stadstøj og spiste sådan nogle kerner. Nu tænkte jeg så, at de måtte have et eller andet over sig, siden de var så hotte på Mallorca dengang.

Men sikke en skuffelse. De smager ok fint, når man lige putter dem ind i munden. Jeg tænker, at det vel ikke kan være meningen, at man skal sidde og pille de bløde bitte små kerner ud af de hårde skaller og tygger nogle hele kerner. Med munden fuld af splintrende kernedele, indser jeg, at det nok ikke er en god ide at få disse ned i maven.

Nu har Fatter overtaget hele posen - han har alligevel ikke andet at lave end at pille solsikkekerner ud, mens han læser om badebukse-bierne.

Vi andre kan så glæde os lidt til at skulle på gammeldags kro i aften og spise gammeldags mad.

Birkesaft mod allergi

Som mange andre danske familier er vi også ramt af allergi. Alle har høfeber i større eller mindre grad - nogle så slemt, at de vælger at sidde indendøre på de skønneste sommerdage med lukkede vinduer, vat i næsen og evt. dykkerbriller på.

En af de store syndere er birkepollen, så i år efterprøver vi et råd, som siger, at 2 glas birkesaft om dagen vil mindske eller helbrede birkepollen allergien.

Idag fik vi de første glas. Det smagte ikke rigtigt af noget. Mindede måske lidt om noget dovent vand. Dette er en af de første tapninger på året, og der forkyndes, at smagen bliver kraftigere, når vi når længere hen på sæsonen.

Vi vil prøve at koge det ind til sirup. Det lyder smukt med "Birkesirup". Men lige nu drikker vi det altså natural.

Ålerøgning

Så er dagens ål blevet røget over bøgesmuld. Normalt kommer der også brændenælder på, men det er for tidligt på sæsonen endnu.

Det har taget mange mange mange dage og nætter at fange ålene, men når de en dag som idag hænger på deres pinde, er det hele arbejdet værd.

Eneste problem lige nu er, at de har tendens til at falde ned ad pinden undervejs. Heldigvis har vi en rist i røgeovnen, som afslutter faldet, men alligevel er det irriterende. Der er dog udtænkt en ny opfindelse af mændene, som den ene ( der er smed ), vil lave en model af.

Når man hele tiden får hånden i en åle-rede

Gennem længere tid har det været noget så kedsomt at stikke hånden i vores kummefryser. Hver evig eneste gang har man nemlig fået fat i enten en pose stikkelsbær eller en pose med slagtede ål.

Idag skal der gøres noget ved det. Ålene er taget op igår og har ligget i engelsk lage i nat og havørreden hænger nu og lufttørrer i flue net i garagen. Om lidt skal de alle en tur i røgeovnen.

En gnaven nabokone har allerede demonstrativt været henne og stå i vinduet, da Fatter og vennerne tændte op. Det sker kun 1-2 gange om året og alligevel bliver hun sur og tvær hver gang. Det kan være vanskeligt at have tætboende naboer nogle gange.

M.h.t. stikkelbærene, så ved jeg ikke lige, hvad de skal bruges til ?

Som barn fik vi altid 2 retter mad derhjemme, og ofte var 2. ret stikkelsbærgrød.

I mit voksenliv har jeg vist aldrig fået stikkelsbærgrød, men Fatter lavede en portion for nogle måneder siden. Jeg ved ikke, hvad han har puttet i - han eksperimenterer alt for ofte med sådan noget - men godt smagte det ikke. Hverken Lillepigen eller jeg ville spise op.

Nu prøver jeg så lige selv en dag at lave stikkelsbærgrød på en rigtig opskrift og ser, om det ændrer noget. Ellers må alle stikkelbærbuskene lade livet til fordel for f.eks flere ribs buske.