Kun fynboer kan lave brunsviger..

De fleste brunsvigere begår den fejl ikke at være fedtede nok. Denne opskrift er den eneste, som jeg nogensinde er stødt på, hvor både sukkergrise som mig og mere almindelige mennesker kan være med. Sukkerlaget lægger sig nemlig rundt omkring i små smækre søer.

Opskriften fik jeg for 13-14 år siden af en kollega i Gelsted, som hed Dorthe. Hun var rar som dagen var lang, snakkede fanden et øre af og bagte den skønneste brunsviger i hele kongeriget Danmark. Og nu vil jeg delagtiggøre den med dig, så den aldrig går tabt.

Smelt 200 gr. smør og hæld 2 dl koldt vand heri.
Rør 1 dl. mel sammen med 4 ss sukker, 1 tsk. salt, 1 tsk. kardemomme, 1 pose tørgær og bland det sammen med den håndvarme smør/vand blanding.
Rør 1 æg i ( ups, det glemte jeg idag, men det kan man ikke smage )
Tilsæt mel, indtil dejen er dejlig og smidig -> ca. 8 dl. mel ialt.

Dejen slipper let hænderne og har et glinsende skær. Bred dejen ud i en 45 x 45 cm. stor bradepande eller i 2 mindre. Lad den hæve i 20 min.

Imens laves fyldet. Smelt i en gryde 150 gr. smør, ½ tsk. kanel. 500 gr. brun farin, 2 ss mørk sirup. Siruppen kan også undværes - det har jeg gjort masser af gange - men det giver fyldet en lidt karamelagtig konsistens, som egentlig er ganske rar at tygge i.

Når ovnen er varmet op til 200 gr. hældes fyldet ud over dejen, som du forinden har prikket runde huller i med fingrene. Heri kan de små dejlige sukker-søer lægge sig.

Bages 15 minutter præcis. Kagen ser ikke færdig ud på det tidspunkt, men det er den. Køl af og drik masser af iskold mælk til.

I skrivende stund har brunsvigeren været færdig nogle få timer og der er kun 1/10 tilbage. Det er en brunsviger, som forsvinder som dug for solen.

Jeg har endnu aldrig smagt en brunsviger fra et sjællandsk eller et jysk bageri, som levede op til standarden. Med denne opskrift kommer de måske efter os....

Brunsviger og lavendel tørring

Jeg smækkede lige en dejlig brunsvigerkage i oven og gav sønnike besked på at tage den ud igen mæ´ det vuns, når uret ringede. Og lige netop på det her punkt ved jeg, at opgaven vil blive udført med nøje præcision - straks ville det se andeledes ud, hvis det f.eks. gjaldt en vask fra vaskemaskinen, som skulle hænges op.

Opskriften på verdens bedste brunsviger kommer senere.

Fatter og jeg gik så et smut i haven og fik ryddet op omme i den lille baghave, hvor bierne skal stå. Der blev revet græs, fejet sten, fjernet ukrudt og sået rødkløver til bierne. Jeg aner ikke, om de kan lide det, men smukt bliver det.

Bagefter klippede jeg den stribe lavendel færdig, som blev overladt til sig selv for nogle dage siden, da klipperen gik tør for strøm.

Det afklippede lavendel blev sat i drivhuset for at tørre. Vi skal senere bruge det i vores røgpustere til bierne.... jeg så nemlig en sæk med noget lavendel fjums oppe i den butik, hvor vi købte vores bigrej. Mit gæt er, at det er til røgpustere. De gamle sække, som man normalt bruger, dufter ikke specielt godt, skulle jeg hilse og sige.

Græsset ud fra bedene.

Efter en solidt morgenmåltid, der vel varede til omkring kl. 10-11 stykker, fik jeg Fatter gennet med ud i haven.

Det var blevet plante dag. Noget Fatter ikke bryder sig specielt meget om. Så konstant fandt han på småting, som lige skulle fixes, og jeg blev mere og mere vrissen. Han vidste godt, at skulle han slippe for udplantningen, måtte han finde på noget, som virkelig ville imponere.

Det blev det 1½ m lange græs ved Rhododendron bedet, som reddede ham. Det har de sidste 5 år været faretruende på vej ind i bedet, uden at vi lige har kunne finde tid og motivation til at få gjort noget ved det. Men nu var Fatter motiveret. I løbet af et par timer, fik han skræmt en høne væk fra sin skønne hønserede under en Rhododendronbusk, gravet ud og lagt et smukt stenstykke mellem græs og bed.

Og jeg fik udplantet 16 tomater, 1 aubergine og 4 chili i drivhuset + lidt ekstra udenfor.

Det basilikum, som jeg såede inde for et stykke tid siden, var blevet pænt og tæt. Alligevel brækkede jeg det fra hinanden i små totter. Disse blev sat udenom tomaterne og vil senere på sæsonen kunne tilfredsstille vores pesto behov.

Lykken er en Bosch klipper

Jeg forsøger såvidt mulig at klippe mine lavendler ned på dronningens fødselsdag, men i år har jeg heller ikke nået at afslutte dette projekt på nuværende tidspunkt.

Før i tiden kunne det tage en halv dag at klippe lavendler, fordi jeg klippede med at havesaks. Det er slut nu. Idag tager det vel en 45 minutters tid....hvis ellers man lader være med at låne saksen ud til naboen.

Min søde nabo Marianne fremviste stolt, at hun havde opfundet en ny metode at klippe de lavendler, som vi har ude i vores fælles lange indkørsel: Nemlig at klippe med hækkesaks. Det var i hvert tilfælde et skridt i den rigtige retning, men jeg måtte simpelthen blære mig med min lille Bosch klipper og lod hende låne den, mens Fatter og jeg kørte på genbrugspladsen for 7. gang idag.

Da jeg kom hjem, havde Marianne inspireret mig til at få klippet lavendlerne ned foran drivhuset. Men ak og ve !! Maskineriet var løbet tør for strøm, så jeg nåede kun halvvejs. Nu kommer de lavendler nok til at stå sådan de næste 14 dage.

Det første år, jeg var haveejer og skulle klippe lavendler, klippede jeg så langt ned, at allesammen gik ud. Nu ved jeg, at man kun skal klippe så langt ned, at der stadig er lidt grønt på stilken.

Den første investering.

Igår aftes kørte Fatter, Lillepigen og jeg op til Skanderborg, hvor en hulens masse nybegyndere i biavl var samlet.

Samlingsstedet var Bakkegården, hvor vi fik rundvisning og hørte om arbejdsområderne på gården. Pyh ha - efter sådan en rundvisning føler man sig virkelig virkelig som nybegynder.

Lillepigen var meget i tvivl, om hun gad med, for der kom en masse i fjernsynet, som hun havde glædet sig til + at lektiebogen var fyldt til randen. Vi fik hende alligevel lokket med vel vidende, at dette ville blive en større oplevelse for hende end div. tv udsendelser.

De første par timer frøs vi som små hunde, og jeg kunne godt se på Lillepigen, at hun så bitterligt fortrød sin medvirken. Men da vi kom ind i varmen igen og fik små lækre muffins tøede både kroppen og humøret op igen. Og da Fatter begyndte at bestille varer, kom der for alvor glød i kinderne på os alle. Fatter og Lillepigen fik røde kinder i deres iver, mens mine blev noget rødere i takt med, at investeringen voksede.

Vi havde hørt, at det ca. kostede 10.000 Dask at starte op som biavler, men med Fatters mange Orla Frøsnapper løsninger, mente jeg nu ikke, at det nogensinde ville nå de højder. Men jeg skulle blive klogere.

Igår aftes købte Fatter en begynderpakke, en ekstra jakke, ekstra mad, ekstra stader og endte med at smide 5400,- på bordet. Om et par uger skal muldvarpen igen luftes, for så er bifamilierne klar til afhentning. De koster hver især 1250,- Det er noget mere end andre steder, men vil man have noget ordentligt uden sygdom og med kvalitetskontrol, mår man bide i det sure æble.

Bil + trailer blev i hvert tilfælde fyldt, og Fatter kørte glad hjem med sine nyerhvervelser. I aften skal der pakkes ud. Og jeg aner ikke, hvor han vil gøre af alt det gejl.

Jeg skal dog også huske at sige, at Fatters drøm om Langstroth på et kvarter blev ændret til 12/10, så lad os ikke håbe, at han fortryder.