Tudses død i drivhuset.

Tudse er ikke iblandt os mere.
Han er stadig i drivhuset men hans sjæl har forladt den nu spinkle og indtørrede krop. Det blev desværre et alt for kort bekendtskab.

Hvad han døde af, har jeg ingen anelse om, for han havde adgang til frisk luft, vand, udgang til havens mange snegle og orme.

Vi har efterhånden en del små gravsteder i haven med alt fra elskede katte, hamstre, kaniner og vagtler, som Lillepigen, Sønnike og vi har elsket og holdt af. Lillepigen mener bestemt, at Tudse også skal stedes til hvile i et ledigt hjørne. Det må vi lige tage stilling til.

Den hankat ryger snart i en sæk !!

Det er ved at være sengetid. Resten af huset sover, mens jeg tusser lidt rundt, tjekker mails, rydder lidt op i roderiet og undrer mig over, at vores søde hunkat bliver ved at gå urolig rundt ved mig.

Jeg åbner døren helt op ud til gangen og fy oh føj en stank. Nu forstår jeg hende.

Det er forår. De første blomster springer ud. Bonderøven har fået små kid og hankattene står på spring !!!

Alle ved, at kattepis stinker aldeles rædselsfuldt. Jeg har endda hørt ejendomsmæglere melde ud, at huse var usælgelige p.g.a. en kats strinteri. Og sådan en stank slår mig nu i møde. Så ved jeg da for alvor, at foråret er begyndt. En hankat har lettet ben op ad kattelemmen, som ikke lukker hermetisk tæt.

Vores egen hunkat, som er så lille og fin kunne aldrig drømme om at lave sådanne unoder. Hun er steriliseret for mange år siden, og jeg synes, at det er totalt uansvarligt, at nogen lader deres hankatte gå gennem livet med klokkeværket intakt, fordi:

1. Det er muligt, at slynglen ikke sætter duftspor hjemme hos dem selv, men andre skal da ikke belemres med deres kats pis.


2. Det er synd for kattene, for de mødes med skælsord, vandsprøjt og det der er værre overalt. Vi naboer gider dem ikke mere.

Uh!!! Jeg ved ikke, hvad der er i de duftspor, for de får mig helt op i det røde felt hver gang. Og prøv lige at spørge, om det er pinligt at åbne op for postbud eller andre fremmede, som man så står og taler med i en fæl dunst efter en af de s.... hankatte, der lige lettede ben op ad døren få minutter forinden.

Havde jeg skillinger nok, puttede jeg alle de strintende hankatte i en stor kasse og kørte dem til dyrlægen, og betalte ham for at gøre det, som deres uansvarlige ejermænd burde have gjort: Kastration.

Godnat her fra. Døren skal stænges helt i ind til soveværelset i nat, og det er vist på sin plads med lidt duftevand under næsen.

Flotte marmorerede æg til påske

Igår aftes havde Fatter og jeg bare ikke tid til andet end rugbrødsmadder, fordi vi skulle på biavlerkursus... men mere derom senere. Så mens han gik i gang med at rode med nogle garn ( til fiskeri ), kogte jeg lige nogle af hønsenes æg.

Æggene blev lagt på løgskaller, som var drysset af i løgkrukken og derefter pakket ind i staniol. Og så blev de kogt på sædvanligvis: Gryden fyldt op med kogende vand, så æggene var halvt dækket og så bulderkogt 7-8 minutter.

Da de blev pakket ud, havde de de flotteste marmoreringer og var kogt perfekt "muttersk".... og her må jeg lige prale lidt. For et par dage siden kom Lillepigen hjem og fortalte, at en dejlig knægt fra klassen havde sagt, at Lillepigens mor bare lavede de bedste æg i hele verden !!! En anden pige fra klassen havde så bidraget med, at Lillepigens mor også lavede verdens bedste kødsovs. Wauw. Tænk at få sådan en ros.

Nå men jeg kunne huske, at jeg engang havde læst, at man også kunne pakke en vintergæk ind over ægget, og at der så ville komme en aftegning af denne. Nixen bixen. Det virkede ikke. Til gengæd kan man farve dem pastelfarvede ved at pakke dem ind i silkepapir istedet for løgskaller.

Men her til påske ser det flot ud at dække et påskebord med sådanne marmorerede æg. Lav derefter en lille rede af tørre lange græsstrå fra grøftekanten og læg æggene derpå. Bare sno stråene 1½ gang rundt om hånden og stik enderne ned gennem reden, så de skjules af ægget. Hvis du skriver navn på æggene med flotte bogstaver, kan de bruges som bordkort. Til bordpynt bør æggene koge i rigtig lang tid.

Hvorfor dyrke basilikum ?

Så blev der sået basilikum...men kun en smule for at få lidt gang i det. Senere på sæsonen - når tomaterne er plantet ud i drivhuset - skal der sås kilovis af basilikum i år rundt omkring tomatplanterne.

Normalt har vi bare købt vores basilikum pesto i små dyre glas, men sidste sommer prøvede vi at lave vores pesto selv. Vi havde tilsået en hel plantesæk med basilikum, da agurkerne var hevet ud af drivhuset. Og så var det bare at gå i krig. Der blev en dejlig stor portion pesto, som blev nedfrosset i mange mindre portioner.

Først nu er det sluppet op og forleden købte jeg igen et lille lager af de dyre glas. Tænk dig - de smagte ikke engang godt længere, nu hvor vi har smagt de sande og rene råvarer. Men sådan er det jo med det meste. Hjemmelavet du !!

Allerede nu er basilikum frøene hævet op og blevet helt blå. De er bare sået ovenpå jorden i en urtepotte med fugtig jord. Så vidt jeg husker, plejer de at spire i løbet af ganske kort tid.

At komme kvikgræs til livs.

Sidste sommer kom kvikgræsset snigende. Snigende ind fra et fjernt uvedkommende hjørne i haven men hastigt nærmende sig min køkkenhave. Jeg nåede at holde det nogenlunde væk, indtil afgrøderne var store nok til at overleve kvikgræssets indtrængen.

Men nu går den ikke længere. Fatter og jeg har ellers prøvet de lette metoder som at dække græsset over med plastic, drysse pænt jord ovenpå og evt så lidt kønne blomster. Den går bare ikke. Det mindste lille hul i plasticdugen kan græsset bruge som flugthul - og det gør den.

Idag er vi derfor gået i gang med et rigtig træls stykke arbejde: Fatter graver et stykke jord op, klasker det hårdt ned i trillebøren, og så står jeg klar og skiller alle jordknolde ad, mens jeg sorterer de mange lyse genkendelige kvikgræs rødder fra. De skal selvfølgelig ikke på kompostbunken som alt det andet, for så er vi fortabte. Nej rødderne skal på forbrændingen, hvor gode varmegrader tager livet af dem.

Kvikgræs ligger egentlig ikke så dybt nede i jorden, men den mindste lille glemte rod = nyt liv. Så det bliver pertentligheden og stædigheden, der her skal bekæmpe den kedelige ukrudtssort. Vi har arbejde nok til mange dage, for der er mange mange mange kvadratmeter, som er forpestede.

Men måske dukker der en vidunder ide op til at få bugt med det på anden ( nemmere ) måde ?

Vis mig din vindueskarm.

Så blev de første 12 forskellige tomat sorter sået. Pyh hvor tager det egentlig lang tid sådan noget såning.

Først blev zink spirebakkerne og deres potter vasket af i hånden med en stiv børste. Så blev de vasket i opvaskemaskine og til sidst skoldet med varmt vand og fyldt med så og prikle jord, som var blevet temmelig tørt i vinterens løb. Lidt nærrig-røv er man vel, når man ikke bare kører ud og kører noget frisk og tilpas fugtigt nyt jord.

Hele den kommende nye lille urskov står nu og fylder op i stuens lange vindueskarm, hvilket får mig til at trække lidt på smilebåndet: For et par uger siden så jeg nemlig en artikel, hvor skribenten skrev noget om: "Vis mig din vindueskarm og jeg skal sige dig, hvem du er." Derefter var der vist de smukkeste vindueskarme med lyserøde blomster og andet fint pynt. Tjah... der er nok noget om snakken. Men til sommer, når vi smæsker os i hjemmelavede tomater, vil jeg under ingen omstændigheder bytte.

Sådan får du hindbær uden orm.

Vi har - uden at prale - verdens bedste hindbær i haven.

• De har aldrig orm, fordi de kommer senere på sæsonen.


• De er mega store.


• De smager vidunderligt.

De står mellem 4 stolper, hvor der bindes snore rundt om hvert forår for at de ikke skal falde ud over det hele. Det er den ene arbejdsopgave, som er forbundet med at have dem.

Den anden arbejdsopgave består i, at de omkring nytår skal klippes ned, så der kan skyde nye grene. Hvis man ikke gør dette, får man ikke helt så mange hindbær. Denne opgave fik vi så lige ordnet idag kun 3 måneder senere end beregnet, så det bliver spændende at se, om vi bliver straffet for dovenskaben til efteråret i form af nul hindbærhøst. Senere vil jeg fortælle, hvad vi bruger hindbærene til.

Hindbærene hedder Autumn bliss og kan købes på alle planteskoler, tror jeg. Hvis man hellere vil handle online, kan de fås her for ingen penge. Og har man dem først, kan man forøge bestanden ved blot at stikke nogle af de afklippede grene i jorden. De slår som regel rod af sig selv. Et par enkelte rodskud kommer der også hvert år, men det er nu ikke noget problem lige at sætte spaden under dem.

Skal hønsene ud i haven ?

Så nåede vi til den tid, hvor hønsene igen kan begynde at komme lidt udenfor. I lang tid har de ellers bare været forvist til deres kedelige hønsegård, da der var sne overalt. De nyder det i fulde drag, hvilket de også skal, for om kort tid er det slut igen for en periode. Så skal Fatter og jeg nemlig så frø i urtehaven og kan ikke have gokkerne til at rende rundt og rode op i det.

Der er endnu ikke så meget grønt for dem at hakke løs på, men lidt har også ret. Jeg tør i hvert tilfælde godt æde min gamle hat på, at deres æggeblommer allerede om en uge har en helt anderledes smuk gul farve.

Det burde være alle forundt at have høns. Det synes fatter og jeg i hvert tilfælde. Ungerne er ikke helt enige; de skiftes nemlig til at skulle sørge for vand og mad til krapylerne. Sønnike synes bare, at det er træls at skulle løsrive sig fra PC´en, mens Lillepigen er lidt småbange for de befjerede dyr. Under alle omstændigheder, så nyder alle at få en ordentlig æggemad med salt, peber, mayo, tomat og lidt grønt pynt for slet ikke at snakke om et ordentlig læsfuld pandekager bagt på friske øko æg.

Jens fra Smørmosen beskriver her, hvordan det forholder sig med at have høns i haven.

Hader kartofler i haven.

Hader du ikke bare, hvis der dukker en kartoffelplante op lige midt i den nyspirede række, som du har sået i køkkenhaven ?

Så er man tvunget til enten at acceptere, at denne kartoffelplante blot vil blive større og større gennem sommeren og forstyrre øjet konstant.... eller også må man grave hele baduljen op. Og tro mig - den efterladte kartoffel, som er skyld i dette roderi, ligger ikke bare lige i overfladen. Nej den ligger garanteret så dybt, at mindst en hel meter i din ny-såede række med salat bliver væltet rundt og ligger hulter til bulter.

Derfor har jeg de sidste 15 år ikke ville have kartofler i min køkkenhave. Men sidste år kom et nyt produkt til og reddede kartoffelhøsten for os. Fatter troede godt nok ikke på, at det nogensinde kunne blive en succes, men han måtte bøje sig i støvet, måtte han. :)

Så nu har vi lige hentet de geniale kurve frem igen. En af de plantesække, som blev tilovers fra drivhuset bliver nu brugt i kurvene, og der er lagt aspargeskartofler i. Det anbefales vist at lægge 3 stk. i, men vi har lagt 5-6 i hver kurv som forsøg.

Nu foregår kartoffeldyrkningen så på den måde, at man i gårdhavekurvene har lagt 20 cm. jord og derpå 3-6 kartofler og endnu 10 cm. jord. Når de grønne toppe begynder at stikke op, hælder man bare igen 10 cm. jord på, for så laver kartoflen nye udløbere og vil til sidst fylde kurven med nye kartofler. Når vi vender kurven på hovedet, kan vi gøre det et sted, hvor vi nemt kan sortere ALLE kartofler fra.

Man kan vælge at tyvstarte kartoffeldyrkningen inde i bryggerset allerede i de kolde vintermåneder og slå alle Samsø nørdernes rekord på denne måde.

Hvorfor står døren på klem ?

At være haveejer er ikke altid lykken. I hvert tilfælde ikke, når drivhuset skal tømmes og vaskes af. Det er aldeles rædselfuldt !!

Så står man der og får beskidt edderkoppefyldt sæbevand ned ad hånden, ind under ærmet og et godt stykke op ad underarmen. Føj for en ulykke.

Alene af den grund havde Fatter og jeg bare lukket døren til i efteråret og ladet drivhus, tomat - og chiliplanter være overladt til sig selv. Og ja - vi var vel vidende om, at råd og svamp nu bare kunne boltre sig derind. Samtidig med, at vi lukkede døren til den dårlige samvittighed, lukkede vi et stakkels væsen inde. Ham vender vi tilbage til senere.

Men igår skulle det så være. Vi skiftedes til at trække luft dybt ned i maven, løbe ind i drivhuset og trække planter ud gennem døren. Grunden til dette renderi var, at de hengemte planter selvfølgelig var visnet så meget, at de støvede, når den mindste vind rørte sig. Altså nok langt mere skadelig at inhalere end et karton cigaretter.

Da grovarbejdet var overstået - og det tog selvfølgelig ikke så lang tid, at det nogensinde burde have givet anledning til denne syltning af arbejde - gik vi i gang med at fjerne de sidste planterester rundt omkring i drivhuset. Vi havde handsker på, men alligevel gøs det helt op i hårrødderne på mig, da jeg var ved at gribe fat om et bæ-lignende vortet væsen.

En mægtig tudse sad sløvt og puttede sig blandt de visne blade og nedfaldne tomater. Hvor længe han havde boet her, ved vi ikke.

I sommer havde jeg set ham et par gange nede i urtehaven. Dengang gøs jeg også over hans udseende men glædede mig også over alle de snegle, som han med garanti ville fortærre. På et tidspunkt har han åbenbart været på udflugt og er endt i det ene drivhus, hvor 2 ubarmhjertige og dovne drivhusejere en kold efterårsdag blot har stænget dørene.

Jeg ved ikke en snus om tudser. Måske har det bare været slaraffenland for ham at bo i glashus vinteren over med masser af nedfaldstomater og en enkelt snegl eller edderkop i ny og næ? Måske har han også bare sovet vintersøvn ?

Efter vask af drivhus lod Fatter dog døren stå på klem, så Hr. Tudse kunne komme og gå, som han har lyst. Her til morgen sad han dog stadig og varmede sig og gad kun lige netop at åbne de gamle gule øjne, da jeg blidt pirkede til ham med en pind.