Så står man der og får beskidt edderkoppefyldt sæbevand ned ad hånden, ind under ærmet og et godt stykke op ad underarmen. Føj for en ulykke.
Alene af den grund havde Fatter og jeg bare lukket døren til i efteråret og ladet drivhus, tomat - og chiliplanter være overladt til sig selv. Og ja - vi var vel vidende om, at råd og svamp nu bare kunne boltre sig derind. Samtidig med, at vi lukkede døren til den dårlige samvittighed, lukkede vi et stakkels væsen inde. Ham vender vi tilbage til senere.
Men igår skulle det så være. Vi skiftedes til at trække luft dybt ned i maven, løbe ind i drivhuset og trække planter ud gennem døren. Grunden til dette renderi var, at de hengemte planter selvfølgelig var visnet så meget, at de støvede, når den mindste vind rørte sig. Altså nok langt mere skadelig at inhalere end et karton cigaretter.
Da grovarbejdet var overstået - og det tog selvfølgelig ikke så lang tid, at det nogensinde burde have givet anledning til denne syltning af arbejde - gik vi i gang med at fjerne de sidste planterester rundt omkring i drivhuset. Vi havde handsker på, men alligevel gøs det helt op i hårrødderne på mig, da jeg var ved at gribe fat om et bæ-lignende vortet væsen.
En mægtig tudse sad sløvt og puttede sig blandt de visne blade og nedfaldne tomater. Hvor længe han havde boet her, ved vi ikke.
I sommer havde jeg set ham et par gange nede i urtehaven. Dengang gøs jeg også over hans udseende men glædede mig også over alle de snegle, som han med garanti ville fortærre. På et tidspunkt har han åbenbart været på udflugt og er endt i det ene drivhus, hvor 2 ubarmhjertige og dovne drivhusejere en kold efterårsdag blot har stænget dørene.
Jeg ved ikke en snus om tudser. Måske har det bare været slaraffenland for ham at bo i glashus vinteren over med masser af nedfaldstomater og en enkelt snegl eller edderkop i ny og næ? Måske har han også bare sovet vintersøvn ?
Efter vask af drivhus lod Fatter dog døren stå på klem, så Hr. Tudse kunne komme og gå, som han har lyst. Her til morgen sad han dog stadig og varmede sig og gad kun lige netop at åbne de gamle gule øjne, da jeg blidt pirkede til ham med en pind.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Værs´go ordet er dit nu: