Det er ved at være sengetid. Resten af huset sover, mens jeg tusser lidt rundt, tjekker mails, rydder lidt op i roderiet og undrer mig over, at vores søde hunkat bliver ved at gå urolig rundt ved mig.
Jeg åbner døren helt op ud til gangen og fy oh føj en stank. Nu forstår jeg hende.
Det er forår. De første blomster springer ud. Bonderøven har fået små kid og hankattene står på spring !!!
Alle ved, at kattepis stinker aldeles rædselsfuldt. Jeg har endda hørt ejendomsmæglere melde ud, at huse var usælgelige p.g.a. en kats strinteri. Og sådan en stank slår mig nu i møde. Så ved jeg da for alvor, at foråret er begyndt. En hankat har lettet ben op ad kattelemmen, som ikke lukker hermetisk tæt.
Vores egen hunkat, som er så lille og fin kunne aldrig drømme om at lave sådanne unoder. Hun er steriliseret for mange år siden, og jeg synes, at det er totalt uansvarligt, at nogen lader deres hankatte gå gennem livet med klokkeværket intakt, fordi:
- Det er muligt, at slynglen ikke sætter duftspor hjemme hos dem selv, men andre skal da ikke belemres med deres kats pis.
- Det er synd for kattene, for de mødes med skælsord, vandsprøjt og det der er værre overalt. Vi naboer gider dem ikke mere.
Uh!!! Jeg ved ikke, hvad der er i de duftspor, for de får mig helt op i det røde felt hver gang. Og prøv lige at spørge, om det er pinligt at åbne op for postbud eller andre fremmede, som man så står og taler med i en fæl dunst efter en af de s.... hankatte, der lige lettede ben op ad døren få minutter forinden.
Havde jeg skillinger nok, puttede jeg alle de strintende hankatte i en stor kasse og kørte dem til dyrlægen, og betalte ham for at gøre det, som deres uansvarlige ejermænd burde have gjort: Kastration.
Godnat her fra. Døren skal stænges helt i ind til soveværelset i nat, og det er vist på sin plads med lidt duftevand under næsen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Værs´go ordet er dit nu: