 |
| Jeg er nok snart den eneste i hele kongeriget Danmark, som ikke er på Facebook.... måske den eneste i hele verden. En af mine kolleger sagde måbende til mig, da han hørte, at jeg ikke var på Facebook:"Jamen Mutter selv min farmor er da på Facebook. Tag dig nu sammen!!" Nu har jeg i hvert tilfælde læst bogen "Facebook sådan", som er så nem at forstå ( der er måske heller ikke så meget at forstå ), fordi der er billeder af alt. Og med min nye opdaterede viden har jeg faktisk kunne imponere Lillepigen, der er inkarneret bruger på portalen. Men måske har han ret i, at jeg bare skal tage mig sammen og springe på. Er du på Facebook ? Hvorfor / Hvorfor ikke ? |
Abonner på
Opslag
Kommentarer
torsdag den 13. januar 2011
Behøver man at være på Facebook ?
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
På natbordet lige nu
Gode bøger
Jeg er først lige kommet på i lørdags. Indtil da følte jeg mig lidt som et oldtidslevn nogle gange. Men omvendt savnede jeg det ikke i min hverdag.
SvarSletSå oprettede mit arbejde en facebookprofil og så var det pludselig mere besværligt ikke at være på end bare at oprette en profil.
Men jeg fatter stadig ikke helt, hvad der er så fedt ved det....det kommer nok med tiden.
jeg er på facebook og har været det i en del år men jeg er der kun for venner og familiens skyld ... det siger mig ikke noget ...
SvarSletJeg er ikke på fb. Jeg har mine grunde til ikke at ville "findes" (noget med en eksmand). Jeg tror ikke, jeg går glip af noget, mine veninder er i hvert fald trætte af fb-fnidder og alverdens ligegyldigheder fra perifere 'venners' liv. Rigtig meget i dag handler jo om at blive eksponeret, brandet, se-mig-se-mig-se-mig. Men mon ikke der kommer en modstrøm på et tidspunkt? Jeg har i hvert fald læst, at det allerede nu er vigtigt ikke at have for mange venner på fb - for så er man jo en overfladisk fisk...
SvarSletMåske har jeg bare været for længe i 'hulen' og er blevet lidt af et fortidslevn..!!
Jeg er på facebook,men skriver aldrig noget, har kun få venner, mest familie, og logger måske ind et par gange om ugen...Har overvejet at lukke profilen ned, jeg bruger den jo ikke og synes heller ikke jeg går glip af noget...Jeg holder meget mere af blogverden og ville nødig undvære den...:-D
SvarSletJeps er på FB, bruger det pænt meget, synes det er super hyggeligt !
SvarSletHyggehygge
Marianne
Husk at man kan følge alt hvad du laver/skriver, med mindre du vælger privat-indstillinger. Jeg er på, men min datter har helt bevidst valgt det fra!! (endnu en tidrøver, kan jeg da også tilføje) - bloggen er meget .mere givende, synes JEG.
SvarSletJeg tror det kommer utroligt meget an på, hvad man bruger fb til. Selv bruger jeg både facebook til det faglige og det personlige netværk. Vi deler mange interessante links med hinanden og har mange gode diskussioner. Jeg er også glad for at følge med i vennner, familie og bekendtes liv gennem fotos og stausopdateringer og jeg synes ikke, at der er specielt meget fnidder i mit netværk. Udover det er jeg tilmeldt en lang række sider, som gør mig klogere på mange ting. Så, ja jeg er en glad fabebook-bruger som kigger ind flere gange om dagen.
SvarSlet/Birgitte
Jeg er også på FB. Jeg vil give Lavendel ret i at bloggen er meget mere givende. Jeg syntes at FB var smadder sjov i starten, fordi jeg fik " kontakt" med en masse mennesker fra fortiden. Gamle klassekammerater gamle kollegaer osv.
SvarSletMange af dem har jeg fravalgt igen, fordi den var den tid.
Nej Mutter du er absolut ikke den eneste, jeg kender flere mennesker der ikke er på FB og aldrig har været det, og nok aldrig kommer det.. :-)
SvarSletSelv er jeg på FB og har været der i flere år, men bruger det uendelig lidt.
Det vigtigst for mig i forhold til FB, er at jeg kan følge med når familiens unge rejser ud i verden.. De bruger allesammen FB til at holde os orienteret og vise billeder..
Jeg ELSKEDE facebook. Var en af de første på, og endte med at bruge timer delt op i bidder gennem dagen. Fandt mange gamle skolekammerater, opdaterede med koret, delte links, billeder og kommenterede lystigt på hvad folk nu valgte at skrive. Det gav mig stress. Ikke stress som i - jeg er sygemeldt, men stress på den måde at det ødelagde kontinuiteten i min dag. Det gjorde det sværere at være til stede i nuet, om det var på job eller hjemme. Så for 1 års tid siden sagde jeg stop. Jeg er ikke god til nuancer, så for mig er det ja eller nej, - jeg har stadig min profil, men jeg orker ikke følge med i 300 + mennesker, hvor kun få af dem er at finde i min hverdag.
SvarSletKan man administrere det, så er det et fint sted. Jeg kunne ikke, så jeg valgte det fra. Jeg kan savne at se mine menneskers billeder, deres børn, deres ferier, men i sidste ende har det givet mig mere ro.
Jeg er på facebook Mutter, jeg bruger ikke så meget tid der som på bloggen der er meget mere uddybende men til små, ikke mindst ordsprog og til at finde gamle skolekammerater og soldaterkammerater er det et godt medie.
SvarSletGod aften til dig og dine.
Jeg er på FB, men indimellem spørger jeg mig selv "Hvorfor??".
SvarSletEn eller anden dag får jeg nok stoppet det.
Tror egentlig, at man er endte blogger eller FB'er. Jeg kan ikke finde ud af at være begge dele!
Jeg er ikke på Facebook - jeg er og bliver vist inkarneret modstander af det.
SvarSletJeg kan ikke se fidusen i overfladiske statusopdateringer, alenlange "vennelister" osv osv osv osv...
Næ tak, vil jeg have en status på mine RIGTIGE venner - altså dem ude i virkeligheden - så ringer eller skriver jeg til dem.
Jeg syntes der går en masse tabt med steder som facebook - men jeg er vist også en kende gammeldags hvad det angår;o)
jeg bruger ikke facebook, men oplever også venner og familie sige, du skal da være på facebook..og jeg får ofte invitationer...også nogel hvor jeg kun kan se afsenderens information, hvis jeg melder mig på...men det gør jeg ikke...jeg har ikke brug for det...jeg har set mine søstres facebook sider og synes ikke det er noget jeg har brug for..jeg er blogger og på flickr...og det er sådan set nok for mig...så er jeg heller ikke vild med at de automatiks ejer dine fotografier, hvis du bruger det på facebook...nok også en vægtig grund for mig..
SvarSletJeg elsker FB. Skriver en kort og sjov kommeNtar i mellem, men det bedste er, at jeg har genfundet venner fra både barndom og undgom og så endda lidt flere. Om man behøver at være på FB er op til en helt selv at bestemme. Faktisk kan man jo få lov at være lidt speciel, på den fede måde, når man sådan skeller sig ud, ved ikke at være på FB
SvarSletKram MARIANNE
1000 tak for jeres gode kommentarer. I har rigtig mange spændende meninger om FB. Så jeg er nu stadig i vildrede.
SvarSletJeg er på FB og har været flere år. Jeg ignorerer alle spil og applikationer og den slags, og bruger FB til nyttige ting, som slægtsgrupper, gamle klasse- og arbejdskollegaer og datering og bestemmelse af gamle billeder som lokalhistorisk arkiv lægger ud. De unge skriver ikke en alm. mail, den kommer som intern mail via FB.
SvarSletJeg er på FB og har fundet familiemedlemmer, som jeg ikke har haft kontakt med i årevis. På den måde har vi kunnet mødes igen. Også en fætter, der bor i USA. Det er sjovt, synes jeg.
SvarSletHar du en mailadresse, hvor jeg kan sende opskriften på sprøde kikærter? Du kan maile den på:
mettebrinch@gmail.com
God dag
Jeg er glad for FB, men bruger det ikke til statusopdateringer, som mange gør flere gange om dagen.
SvarSletAt finde sin 81-årige morbror, gamle legekammerater, højskolekammerater osv. er en sand fryd. Jeg morer mig kongeligt, men bruger kun 5-10 minutter derinde om dagen. Jeg synes, du skulle prøve - du kan jo altid droppe det igen ...
Jeg er på Facebook men bruger den næsten ikke. Efter at man har fundet gamle venner og klassekammerater synes jeg ikke der er meget man kan bruge den til. Der var jo nok en grund til at man ikke holdt kontakten til alle disse mennesker he he. Så efter den første begestring er ovre ved jeg ikke hvor brugbar den er - de helt unges verden har også ændret sig - og ikke til det bedre - efter at Facebook er blevet så populær! KNUS
SvarSletJeg har haft en FB profil..... der sket aldrig en dyt....måske har jeg kedelige venner :-)
SvarSletSussi: Ja det skal jeg jo ikke kunne sige :)
SvarSletMadame: Jeg overvejer stadig, så måske prøver jeg i vinterferien, når Lillepigen er hjemme og kan hjælpe.