søndag den 8. august 2010

Forskellen på drenges og pigers skolegang

Sønnike pakkede modstræbende sit pakkegrej igår, da jeg for 117. gang havde bedt ham om det.

Han blev ikke smidt ud - men skulle på 3D College i Grenaa og glædede sig til det. Vi afleverede ham i formiddags.

Lillepigen har pakket tasker og kufferter i 14 dage og lavet lister de sidste par måneder. Fået lavet endnu mere orden i sine notater og gjort det perfekte endnu mere perfekt.

Hun skulle på efterskole i Særslev på Fyn.

De skal nok klare sig godt begge to trods deres forskellighed, men hvor var det dog synd for Lillepigen, da vi kl. 18.10 holdt udenfor efterskolen i regnvejr ( 10 minutter forsinket ), og hun opdagede, at hun havde glemt at sætte sin perfekt pakkede skoletaske ud til bilen. Så nu må hun starte sin første skoledag imorgen UDEN skoletaske.

Fatter og jeg måtte også have en trøste-is på hjemvejen, som var både stor og dårlig. Is skal IKKE spises i regnvejr og med blødende hjerte over at ens hjertenskære er flyttet hjemmefra.

3 kommentarer:

  1. Nåeh, det var synd for hende.....håber at hun klarer den uden taske, og ja is smager bedst i solskin, eneste fordel i regnvejr/koldt vejr, de smelter ikke så hurtigt.....

    SvarSlet
  2. Hihihi... det er lige som mine unger... Datteren har altid orden i sine ting... Sønnen.. har bare ikke...men han smider ikke ting væk.. siger han.. De forsvinder bare..

    Håber dagen blev god... selvom der lige manglede en skoletaske...

    Hyggehygge
    Marainne

    SvarSlet
  3. Rejen: Du kan da også se det positive i alt ;)

    Jule Mig: Det må bestemt være kønsbestemt.

    SvarSlet

Værs´go ordet er dit nu:

På natbordet lige nu

På natbordet lige nu
Gode bøger