fredag den 6. august 2010

Mislykket bolche fremstilling

Fatter og Lillepigen har lavet bolcher til den store fiasko-medalje.

Det blev fra start bestemt, at Mutter IKKE skulle blande sig, for hyggen ville gå helt væk, når hendes stress tærskel gik besærk.

Fair nok. Mutter blev sat ved computeren og hørte dem diskutere, finde dit og dat frem, varme op, skælde ud på hinanden.... ja og gøre præcis som Mutter ville have gjort: Gå i panik, når bolchemassen skulle klippes i fine ens stykker, inden den stivnede igen.

Til sidst måtte de alligevel have mutters hjælp, for det var selvfølgelig ikke bare små test-portioner, der blev lavet. Så der blev klippet bolcher og klippet bolcher, og ikke to af dem blev bare tilnærmelsesværdigt ens. Men smagen blev fin. Og da de klonkede mod hinanden som to sten, blev de hældt på glas med låg.

Så skulle Fatter brillere med honningbolcher med smag af Kongen af Danmark.

Mutter trak sig igen tilbage og hørte ( lidt skadefro ) den samme ballade udspille sig som første gang. Denne gang havde Fatter så bare fået fat i en for lille gryde. Hele molevitten kogte over, og der gik ild i både komfur og det viskestykke, som skulle kvæle ilden.

Så måtte Mutter igen op af stolen og ud og redde sit hjem. Og igen kom der en portion Kongen af Danmark bolcher ud af det.

Dagen efter var alle jordbærbolcherne som limet til hinanden og kan kun løsnes med noget skarpt. Og Fatters Kongen af Danmark bolcher har lidt en endnu grummere skæbne. De smeltede først sammen til et gigantisk holdkæft bolche og endte siden deres dage i skraldespanden.

Ingen af de sliksyge i familien har endnu ytret ønske om en ny omgang bolchefremstilling endnu.

6 kommentarer:

  1. hahaha!
    ja nu må jeg le...virkeligt godt humoristisk indlæg her....god selvironi også...men jeg bliver helt sulten efter et Kongen af Danmark bolsje, altså.......LOL...

    SvarSlet
  2. Smiler STORT ;0D
    Bedre held til dem næste gang (hvis der bliver sådan en...)

    SvarSlet
  3. hahahaha.. et herligt indlæg, så kan de lære det, ka' de.. Men alligevel imponerende at de kaster sig ud i det :-)) Det er godt gået, også selv om resultatet kunne være bedre. Hvor mange gryder, potter og pander har du de kan øve sig i.. :-))

    SvarSlet
  4. Inge: Gryden overlevede... ellers har fatter bare gemt den godt af vejen. Så der er indtil videre nok.:)

    September. Der kommer nok nogle flere gange, når oplevelsen har "sat sig". De har i hvert tilfælde nok ingredienser til at åbne en slikbutik med.

    Anita: Ja så må du i kiosken, for jeg kan ikke sende dig nogle ;)

    SvarSlet
  5. Næste gang må bolcherne da blive helt perfekte med alle disse erfaringerne ;-)

    Jeg mindes stadig, når sønnike øvede sig i køkkenet om natten med skramlende potter og pander ...

    SvarSlet
  6. Madame: Om natten ?!! Det vil jeg ikke fortælle videre til Fatter; han kunne gå hen og få gode ideer.

    SvarSlet

Værs´go ordet er dit nu:

På natbordet lige nu

På natbordet lige nu
Gode bøger