Hvad blomsterbedet gemte:

En skønhed dukkede pludselig op i blomsterbedet.

Meget opmærksom og klar til flugt...men under mavsen gemte der sig:

endnu en skønhed.

som lige måtte strække sine små stive ben efter den tunge vægt ovenpå.

Skadens skade

Rov-dykket mod solsortereden forleden er alligevel endt trist. Skaderne må have været på færde igen, for solsortemor og solsortefar holder desværre ikke længere til ved reden.

Reden var nu heller ikke specielt godt gemt, men til gengæld lå den inde bag et virvar af brombærgrene.

Perlesten er dårlig stil !!!

Perlesten er dårlig stil !!! Det kan de fleste af os vist blive enige om. Alligevel er vi de ulykkelige ejere af uendeligt mange kvadratmeter perlesten i hele vores store indkørsel.

Det er sådan noget, som man ( vi ) aldrig får os taget sammen til at få ændret på. Der er jo hele tiden lige noget andet, som æder enten tiden eller pengene.

Langs den ene side af indkørslen er der et meget faldefærdigt hegn. Udenpå det gror der i et virvar både efeu, bambus og brombær. Ja så kan det vist heller ikke blive værre. Jeg hader det hegn, men vores gamle søde naboer værner om det. Nabokonen kommer som regel bekymret til, når vi klipper noget af det grønne ned. Hun er vist nervøs for, om hele plankeværket braser sammen.

Nogle andre, som er glade for vildnæsset, er et solsortepar, som har finurligheder for derinde. Jeg ved ikke, om de kun har æg, eller om æggene er blevet til fugleunger på nuværende tidspunkt. Men igår var det ved at gå galt:

Da jeg ved en tilfældighed kom til at kigge ud ad vinduet, så jeg solsortefar og solsortemor flyve forvildede rundt, og pokker mig, om 2 store skader ikke skiftedes til at styrtdykke ind mod solsortenes rede.

Jeg styrtede ud, og da de så mig løbe forbi vinduet, tog de flugten de sorte sataner.

Det stakkels forældrepar er tilbage ved reden igen, så skadernes skade har nok ikke været så udbredt. Og mærkværdig nok er de ikke vendt tilbage.