mandag den 21. februar 2011

På privat restaurant

Sidste uge var Sønnike hjemme på vinterferie, og det nød vi godt af. Han blev pålagt at skulle stå for maden en enkelt dag. Der blev nedlagt veto mod hotdogs og andet fastfood, som bare skulle hældes direkte fra en pose og ind i ovnen eller ned i gryden.

Samme opgave har Lillepigen fået denne uge, hvor hun er hjemme på vinterferie. Og de har begge klaret opgaven til fuld tilfredshed for alle.

I skolen har de desværre ikke haft ret mange lektioner i madlavning/husgerning. Ikke i forhold til, hvad Fatter og jeg havde for 20-25 år siden.

Det er piv synd, at det er blevet sparet bort, for hvor er der bare alt for mange unge mennesker, som flytter hjemmefra uden at kunne lave mad. Og hvilke muligheder har de så andet end pap pizza, dåse spaghetti og pose risret....

Hvem lærte dig/dine børn at lave mad ?

søndag den 20. februar 2011

Vinderen er....

.........har desværre ikke tid til at indsætte fine billeder og deslige i dag.

.............har desværre heller ikke tid til at strække Give away´en til kl. 23.59, så her kommer vinderen:

Det er en kvinde.

Hun skriver fede fede indlæg om alt.

Hun har en awardsfri blog.

..... og jeg ved faktisk ikke engang, om hun lagde sit indlæg for at deltage i Give away´en. Men nu har hun altså vundet.

Så kære vinder: send mig din adr. på info snabela kildevig.dk....

fredag den 18. februar 2011

Jeg samler på klistermærker.

Og dette er mit sidste nye.

Det er bare det allerbedste i samlingen, for det betyder, at vi ikke skal have ny bil lige nu midt i vores helt egen finanskrise.

onsdag den 16. februar 2011

Chili i forrådskammeret.

Så er den sidste skefuld henkogt ( hedder det mon det ) chili fra sommerens overflod fortærret. Men der er jo længe til næste høst :(.... næste år tager vi revanche.

Alle, som har haft chili i drivhuset, ved, at det kan være en kamp at få spist op.

Vi brugte en del i vores urtesalt men stod alligevel til sidst med en masse blendet chili, som vi ikke lige vidste, hvad der skulle blive af.

På bedste Camilla Plum stil blev det hældt på glas. Låget blev skruet på og derefter let løsnet igen, inden glasset røg en tur i ovnen ved en 150 gr. såvidt jeg husker. Det stod der i hvert tilfælde så længe, at chilifrugterne begyndte at boble.

Med grydelapper ( VIGTIGT ) blev glasset taget ud af ovnen, låget skruet på og sat til afkøling. Og så tog vi først hul på det for en 14 dages tid siden.

Meget lækkert og nemt at sætte lidt spjæt i kødsovsen, dressingen og øvrige retter, som kan tage det.

søndag den 13. februar 2011

Frø såning.

Jeg har sået hjerte-frø. Og nu er de første begyndt at dukke op. Et lille lyserødt hjerte på en lille lyserød stilk. Kan det være mere sødt.

Hjerte frøene såede jeg for nogle få dage siden i så og prikle jord fra Fakta. Bakkerne blev sat i vinduet i stuen, hvor jeg skal hilse og sige, at de BESTEMT IKKE pynter. Men når så sådan et lille hjerte titter frem, er hele menageriet tilgivet.

Det lille hjerte skal nu bare vokse sig større og større og en dag ende med at blive et violet blomkålshoved. Det håber jeg i hvert tilfælde på, og indtil andet er bevist har jeg troen og drømmen om det.

Jeg har aldrig før dyrket blomkål, men én gang skal vel være den første. Nu skal jeg bare have fat på noget net til at holde sommerfuglene væk og dermed også deres æg.

fredag den 11. februar 2011

Ny Give away med 4 !!! mærkelige points.

Skal vi have en rask lille Give away her fra morgenstunden af ?

Du kan vinde denne søde søde rosenæske, som kan fyldes med alt fra kærestebreve, knapper, sygrej, malegrej, slik, etc.

Kassens vinder trækkes d. 20.2.2011.

Sådan får du deltager points:
  • 1 point: Læg en kommentar.

  • 2 Points: Bliv fast læser.

  • 3 points: Lav et link på din egen blog til denne Give away.

  • 4 Points:..... og nu kommer det mærkelige, som jeg vil bede dig om. Gå tilbage på din egen blog. Gå ind i Betjeningspanelet. Gå ind i indstillinger. Gå ind i Tilladelser. Gå ind i Bloglæsere. Og fortæl, hvad der står her.
På min blog står der: "Din blog kan have op til 100 læsere."

Og så bliver jeg da både nysgerrig og nervøs, for hvad sker der, når nr. 101 melder sig engang ???!

torsdag den 10. februar 2011

Hvor billigt kan man ringe ?

ØV, hvor bliver man da ærgelig, når man opdager, at Telias telefonsælger har lovet en guld og grønne skove uden at levere pakken.

Og ØV, hvor bliver man da næsten endnu mere ærgelig, når man indser ( .... efter et halvt år ), at man jo bare kunne have læst det med småt inden underskrivning.

Men nu skal det være slut. Vi skal have flyttet hele husstandens telefonpark til ???

Kan man regne med denne vejledning i mobil abonnement priser ?

Hvad har du valgt ? Og lever man her op til forventningerne ?

onsdag den 9. februar 2011

Nu bli´r du misundelig.

Jeg vandt 1. præmien i Van Flittigs Give away og fik lov at vælge først blandt nogle totalt lækre præmier.

Jeg valgte opsamlingshittet fra Suveræne succere, og præmien er endnu bedre, end jeg i min vildeste fantasi havde forestillet mig.

Bogen er på hele 506 sider og spækket med de skønneste opskrifter med de dejligste billeder. Jeg er helt pjattet med den bog, allerede inden jeg får den taget i brug.

Det er måske ikke på sin plads i disse Botox tider... Men 1000 tak sveske. Jeg er lykkelig for den !!!

Og til jer andre: Besøg Van Flittigs fede blog. Der er noget for alle, det lover jeg.

mandag den 7. februar 2011

Red, hvad reddes kan.


Når man én gang er løbet gennem en mørk regnfuld skov på bare tæer med børn på hoften og villateltet slæbende bagefter sig, så ved man, hvad et uvejr kan gøre, når man ferierer sydpå.

Når man én gang under decemberstormen for år tilbage har set, hvilken ødelæggelse, den førte med sig, så ved man, at vinden kan ingen kæmpe imod.

Så når jeg nu fornemmer Fatters utryghed over stormens susen udenfor, bliver jeg rigtig nervøs. Og når han fortæller, at et tag faktisk kan blæse af, hvis vinden får rigtigt fat, bliver jeg bange.

Børnene er på skole og i sikkerhed. Men tanken om, hvad man ville gøre i sådan en situation er umulig at tænke.

Først skulle Sorte selvfølgelig reddes og bagefter min computer. Og hvad så mere.... ?

Hvad ville du sikre/redde ud over mand og børn ?


onsdag den 2. februar 2011

Når man ikke har øjnene med sig.

Det stædige æsel Birgitte skal hyldes i dag.

Birgitte holder til på bloggen "En landliggers dagbog"....  Her øser hun  ud af skønne indlæg om blomstrede højhælere, fuglefoder, mos, indkøb, have o.s.v. o.s.v.

Hvorfor skal hun egentlig hyldes, spørger du måske, hvis du ikke var forbi bloggen her i går. Det skal hun, fordi hun åbenbarede løsningen til, at vi alle nu vil være meget nemmere at finde. Det har været så ærgeligt ikke at kunne finde frem til forskellige bloggeres blogge. Men det er slut nu.

Tag tippet til dig og giv det endelig videre.

tirsdag den 1. februar 2011

Hvad gør man, når man bliver væk ?

Når jeg surfer rundt på forskellige blogs og støder på en interessant kommentar, kan jeg godt finde på at klikke på vedkommendes profil billede. Er jeg uheldig kan jeg blot se, hvad vedkommende abonnerer på. Men er jeg heldig, ligger der et link til vedkommendes egen blog. Herinde læser jeg et par indlæg og ved så, om vi matcher.

Når man klikker på mit profilbillede - og mange af jer andres, så dukker mit link til min blog og jeres link til jeres blog bare ikke op.

Skal vi ikke få gjort noget ved det ?!! Nu gider jeg ikke være blevet væk længere.

Vi mangler bare én venlig sjæl, som kan fortælle os, hvordan vi gør.

Kan du ?

På natbordet lige nu

På natbordet lige nu
Gode bøger