fredag den 8. oktober 2010

Genbrug af skræller

Hvordan er det nu med køkkenaffaldet - altså det komposterbare ?

Ryger det bare ud i sækken til konservesdåser, papir og alt det andet ?

Hvis ja - så skulle du prøve at kompostere det. Vores jord i køkkenhaven er flot, sort og nærringsfuld, fordi vi lægger alle de grønne rester på jorden fra nu af. Køkkenhaven ligger nemlig afskærmet, og vi kan nemt holde ud at se noget grønt affald ved siden af de blågrønne porre rækker.... ellers kan man jo bare kompostere det i en bunke i hjørnet eller i en beholder. Det gør vi i den "varme" del af året.

Hvis vi ikke lige gider rende helt ned med det, kommer det i en spand, som står ude på terrassen. Men det er der sørme nogen, som har opdaget nu.

6 kommentarer:

  1. Jeg elsker også kompost. Og vi får masser af det, da vi bruger spaghnum som bundlag hos vores marsvin. Når det er brugt hos svinene, er det blevet til naturgødet jord, som ryger ud i komposten. Herligt :)

    Sikke et fint billede af hønsene :)

    SvarSlet
  2. Her er vi lidt frelste.. vi har en kompost i haven, hvor alt komposterbart ryger ud... desværre er vi dårlige til at passe komposten, så der kommer ikke voldsomt meget god jord ud af den ret tit.. :-)

    SvarSlet
  3. Reke: Ja det vil jeg tro giver noget fin jord. Og også rart, at man kan slippe af med det på en fornuftig måde.
    Inge: Puds du bare glorien frelste kvindemenneske. Jeg får heller ikke vendt op og ned på vores kompostbunke. Kun det, som kommer direkte på jorden, bliver rigtigt til noget.

    SvarSlet
  4. Vi har skam også en kompostbunke ☺ og har haft i mange år. Den er også hårdt tiltrængt. Da vi byggede hus for 34 års siden var hele grunden blåler. God muldjord har vi stadig ikke, trods en masse foranstaltninger, med "importerede" regnorme osv., Nu skal vi skal nogle spadestik ned før vi får fat i det bare ler.

    SvarSlet
  5. Fint billede af hønsene der hjælper til med at kompost-sere ;-D hehe...ind den ene vej ud den anden....

    SvarSlet
  6. Pia: Det må have været et stort arbejde at nå så langt. Orm kan man godt glemme alt om at importere, hvis forholdene ikke er gode - så forsvinder de bare lige så hurtigt igen.
    Rejen: Ja de er guld(æg) værd.

    SvarSlet

Værs´go ordet er dit nu:

På natbordet lige nu

På natbordet lige nu
Gode bøger