At komme kvikgræs til livs.

Sidste sommer kom kvikgræsset snigende. Snigende ind fra et fjernt uvedkommende hjørne i haven men hastigt nærmende sig min køkkenhave. Jeg nåede at holde det nogenlunde væk, indtil afgrøderne var store nok til at overleve kvikgræssets indtrængen.

Men nu går den ikke længere. Fatter og jeg har ellers prøvet de lette metoder som at dække græsset over med plastic, drysse pænt jord ovenpå og evt så lidt kønne blomster. Den går bare ikke. Det mindste lille hul i plasticdugen kan græsset bruge som flugthul - og det gør den.

Idag er vi derfor gået i gang med et rigtig træls stykke arbejde: Fatter graver et stykke jord op, klasker det hårdt ned i trillebøren, og så står jeg klar og skiller alle jordknolde ad, mens jeg sorterer de mange lyse genkendelige kvikgræs rødder fra. De skal selvfølgelig ikke på kompostbunken som alt det andet, for så er vi fortabte. Nej rødderne skal på forbrændingen, hvor gode varmegrader tager livet af dem.

Kvikgræs ligger egentlig ikke så dybt nede i jorden, men den mindste lille glemte rod = nyt liv. Så det bliver pertentligheden og stædigheden, der her skal bekæmpe den kedelige ukrudtssort. Vi har arbejde nok til mange dage, for der er mange mange mange kvadratmeter, som er forpestede.

Men måske dukker der en vidunder ide op til at få bugt med det på anden ( nemmere ) måde ?