onsdag den 24. marts 2010

Hvorfor dyrke basilikum ?


Så blev der sået basilikum...men kun en smule for at få lidt gang i det. Senere på sæsonen - når tomaterne er plantet ud i drivhuset - skal der sås kilovis af basilikum i år rundt omkring tomatplanterne.


Normalt har vi bare købt vores basilikum pesto i små dyre glas, men sidste sommer prøvede vi at lave vores pesto selv. Vi havde tilsået en hel plantesæk med basilikum, da agurkerne var hevet ud af drivhuset. Og så var det bare at gå i krig. Der blev en dejlig stor portion pesto, som blev nedfrosset i mange mindre portioner.


Først nu er det sluppet op og forleden købte jeg igen et lille lager af de dyre glas. Tænk dig - de smagte ikke engang godt længere, nu hvor vi har smagt de sande og rene råvarer. Men sådan er det jo med det meste. Hjemmelavet du !!


Allerede nu er basilikum frøene hævet op og blevet helt blå. De er bare sået ovenpå jorden i en urtepotte med fugtig jord. Så vidt jeg husker, plejer de at spire i løbet af ganske kort tid.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Værs´go ordet er dit nu:

På natbordet lige nu

På natbordet lige nu
Gode bøger