lørdag den 20. marts 2010

Vis mig din vindueskarm.




Så blev de første 12 forskellige tomat sorter sået. Pyh hvor tager det egentlig lang tid sådan noget såning.




Først blev zink spirebakkerne og deres potter vasket af i hånden med en stiv børste. Så blev de vasket i opvaskemaskine og til sidst skoldet med varmt vand og fyldt med så og prikle jord, som var blevet temmelig tørt i vinterens løb. Lidt nærrig-røv er man vel, når man ikke bare kører ud og kører noget frisk og tilpas fugtigt nyt jord.




Hele den kommende nye lille urskov står nu og fylder op i stuens lange vindueskarm, hvilket får mig til at trække lidt på smilebåndet: For et par uger siden så jeg nemlig en artikel, hvor skribenten skrev noget om: "Vis mig din vindueskarm og jeg skal sige dig, hvem du er." Derefter var der vist de smukkeste vindueskarme med lyserøde blomster og andet fint pynt. Tjah... der er nok noget om snakken. Men til sommer, når vi smæsker os i hjemmelavede tomater, vil jeg under ingen omstændigheder bytte.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Værs´go ordet er dit nu:

På natbordet lige nu

På natbordet lige nu
Gode bøger