fredag den 19. marts 2010

Skal hønsene ud i haven ?




Så nåede vi til den tid, hvor hønsene igen kan begynde at komme lidt udenfor. I lang tid har de ellers bare været forvist til deres kedelige hønsegård, da der var sne overalt. De nyder det i fulde drag, hvilket de også skal, for om kort tid er det slut igen for en periode. Så skal Fatter og jeg nemlig så frø i urtehaven og kan ikke have gokkerne til at rende rundt og rode op i det.


Der er endnu ikke så meget grønt for dem at hakke løs på, men lidt har også ret. Jeg tør i hvert tilfælde godt æde min gamle hat på, at deres æggeblommer allerede om en uge har en helt anderledes smuk gul farve.


Det burde være alle forundt at have høns. Det synes fatter og jeg i hvert tilfælde. Ungerne er ikke helt enige; de skiftes nemlig til at skulle sørge for vand og mad til krapylerne. Sønnike synes bare, at det er træls at skulle løsrive sig fra PC´en, mens Lillepigen er lidt småbange for de befjerede dyr. Under alle omstændigheder, så nyder alle at få en ordentlig æggemad med salt, peber, mayo, tomat og lidt grønt pynt for slet ikke at snakke om et ordentlig læsfuld pandekager bagt på friske øko æg.
Jens fra Smørmosen beskriver her, hvordan det forholder sig med at have høns i haven.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Værs´go ordet er dit nu:

På natbordet lige nu

På natbordet lige nu
Gode bøger