torsdag den 18. marts 2010

Hader kartofler i haven.




Hader du ikke bare, hvis der dukker en kartoffelplante op lige midt i den nyspirede række, som du har sået i køkkenhaven ?

Så er man tvunget til enten at acceptere, at denne kartoffelplante blot vil blive større og større gennem sommeren og forstyrre øjet konstant.... eller også må man grave hele baduljen op. Og tro mig - den efterladte kartoffel, som er skyld i dette roderi, ligger ikke bare lige i overfladen. Nej den ligger garanteret så dybt, at mindst en hel meter i din ny-såede række med salat bliver væltet rundt og ligger hulter til bulter.

Derfor har jeg de sidste 15 år ikke ville have kartofler i min køkkenhave. Men sidste år kom et nyt produkt til og reddede kartoffelhøsten for os. Fatter troede godt nok ikke på, at det nogensinde kunne blive en succes, men han måtte bøje sig i støvet, måtte han. :)

Så nu har vi lige hentet de geniale kurve frem igen. En af de plantesække, som blev tilovers fra drivhuset bliver nu brugt i kurvene, og der er lagt aspargeskartofler i. Det anbefales vist at lægge 3 stk. i, men vi har lagt 5-6 i hver kurv som forsøg.

Nu foregår kartoffeldyrkningen så på den måde, at man i gårdhavekurvene har lagt 20 cm. jord og derpå 3-6 kartofler og endnu 10 cm. jord. Når de grønne toppe begynder at stikke op, hælder man bare igen 10 cm. jord på, for så laver kartoflen nye udløbere og vil til sidst fylde kurven med nye kartofler. Når vi vender kurven på hovedet, kan vi gøre det et sted, hvor vi nemt kan sortere ALLE kartofler fra.
Man kan vælge at tyvstarte kartoffeldyrkningen inde i bryggerset allerede i de kolde vintermåneder og slå alle Samsø nørdernes rekord på denne måde.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Værs´go ordet er dit nu:

På natbordet lige nu

På natbordet lige nu
Gode bøger