Opslag
 |
| Sådan spurgte en ældre herre i går. Scenen var skolekøkkenet i en lille jysk landsby. Arrangementet bestod i at fremstille en hovedret, en forret og noget sødt tilberedt med honning. De medvirkende var biavlere og deres ægtefæller. |
 |
| Fatter og jeg var klart de yngste. Benjaminerne - men vi kunne nu nemt følge med. Da generationskløften var til at få øje på, burde det ikke have overrasket mig, at en rar ældre herre på et tidspunkt forsigtigt spurgte: "Øøøøh hvordan ser et viskestykke ud ?" At samme ældre herre kom til at firdoble eddike-portionen i sin Coleslaw burde heller ikke have forbavset. Og at hans Coleslaw blev så rustik, at man pludselig kunne få en hel mundfuld honning i munden p.g.a. manglende udrøring, burde heller ikke få nogen til at spærre øjnene op. Og han var ikke den eneste, som manglede lidt forhåndskendskab til køkkenlivets strabadser. Den anden for nyligt pensionerede politibetjent i min madgruppe fik sine laksestykker marineret i så meget eddike, at jeg i dag har små sår i mundvigene. Begge dele bragte forundringen frem i mine øjne. Jeg er da sikker på, at de så begge laver noget andet derhjemme, når deres viv står og tryller i køkkenet, men jeg kan nu bedre lide min og fatters model, hvor vi ( for det meste ) deles om madlavningen. Hvordan er rollerne fordelt hos dig ? Til sidst Den Ældre biavlers Coleslaw opskrift, som du kan sætte din ægtefælle i gang med at lave i aften J:
|
Her i huset er det Fatter, der står for madlavningen. :-)
SvarSletHihihi........ Tror ikke jeg ville have turde... Smage på det mad.....
SvarSletMen hos os er det mig der laver mad... Med hjælp fra ungerne.....
Hyggehygge
Marianne
Hos os der er som regel Hasse der laver mad.. eller vi hjælpes ad.. det er meget sjældent mig der styrer gryder potter og pander.. Jeg gør så noget andet.. og når jeg en dag kommer i tanke om hvad det er, så skal jeg nok fortælle.....;-))
SvarSletDet er for det meste mig der står for madlavningen, men de to dage om ugen hvor jeg kommer sent hjem, står maden på bordet, så jeg bare kan sætte mig til bords. Det hænder også at det sker andre dage, men sådan har det ikke altid været. Først for ca. 10 års siden lærte Allan at lave mad, da han gik sygemeldt et par år. Jeg syntes det var urimeligt, at jeg skulle til det når jeg kom hjem, når han gik hjemme hele dagen.
SvarSlet