torsdag den 3. juni 2010

Så skete det.


Fatter og Lillepigen var gået i bierne ( underligt udtryk, men sådan siger man altså ) De var begge fuldt udstyret i bidragter, støvler og handsker.

Jeg deltog skam også. Men uden alt det sikkerhedsudstyr. Jeg er nemlig usårlig. Bierne kan på en eller anden måde mærke, at vi er venner, så jeg er ikke bange for dem..... det var jeg i hvert tilfælde ikke før.

Desværre kom der en adfærdsvanskelig bi styrtdykkende lige ind i parykken på mig idag. Jeg tog det stille og roligt, for bier stikker kun, hvis de bliver klemt. Den summede rundt og gjorde så noget meget meget dumt.

Den stak mig !!! Jeg er stadig i chock over, at den kunne finde på det, når den nu ved, at den selv dør efter sit stik. Kun hvepse kan overleve og kan derfor stikke igen og igen og igen.

Det føltes på ingen måde bare som et myggestik, som nogen påstår. Snarere som en vaccination, som bare blev pumpet ind i en halv time.

Møg bier. Nu har de bare at rasle op med noget ordentligt honning !!!

5 kommentarer:

  1. Jeg får helt gåsehud.........Iiiiiiiiiiiiihhhhh
    Er helt super allergisk mod hveps, så jeg har altid piller på mig hele sommeren.
    Og om det er en bi eller hveps er jeg ligeglad med, jeg løper hysterisk afsted...:-o)
    Ja de bier har bare at gi noget god honning, sikken frække fyre.

    Hej fra Lisbeth

    SvarSlet
  2. Øv, det lyder vel nok ubehageligt! Og det er jo egentlig mærkeligt, de stikker, når det koster dem livet. Findes der ikke modgift, man kan tage, når man bliver stukket?

    SvarSlet
  3. Madame: Ja, det kan jeg forstå på Hyacinth Buckets svar ( klukker ved mig selv, hver gang jeg skriver det navn ):)

    SvarSlet
  4. Jeg tør ikke tænke på, hvad for en frisure du har, når en bi kan tage så gruelig fejl ;0D

    Nej, øv hvor er det uheldigt. Det skulle, som du skriver, gøre forbistret ondt.
    Håber du ikke som Fru Buckets er overfølsom, men at det hurtigt går over.

    SvarSlet
  5. Septemberliv: Det du kluk-leende ser for dig er nok ikke så langt fra sandheden. Jeg har så meget strit og tjavs, at kælenavnet også er "Trold" :)

    SvarSlet

Værs´go ordet er dit nu:

På natbordet lige nu

På natbordet lige nu
Gode bøger