søndag den 14. november 2010

Hvad siger man om mænd med store fødder ?

.... -> Store sko. J

Efter et indlæg hos Marius/Marianne om at stå en morgen med huller i ungernes sko, røg mine tanker straks til Sønnikes fødder.

Sønnike lærte at gå, da han var 10 mdr. og skulle selvfølgelig have sko som alle andre børn. Jeg ville også give ham sådan et sødt par, som ofte bliver forsølvet senere hen. Men da hans str. hed nr. 25 allerede da, kunne det selvfølgelig ikke lade sig gøre, så han lagde ud med et par rigtige sko.

Væksten fortsatte, og da konfirmationen nærmede sig, tog vi rundt i ( næsten ) hele Danmark for at finde et par seje sko, som der ikke stod "Morfar" hen over. Svært i str. 47, men det lykkedes at få nogle flotte Levis til sidst.

En måned senere oprandt konfirmationesdagen, og da Sønnike skulle have sine Levis sko på, var de allerede for små. Tæerne blev dog krøllet sammen, for på skulle de, og straks efter kirketuren røg de af igen.

Idag 3 år senere ligger størrelsen på nr. 50. I passet står højden til 2,08 m, og det er et kunststykke at finde sko. Vi kender kun denne butik, hvor vi kan finde store sko. Her kan man få damesko i str. 47 og herresko i str. 58. Håber bare, at vi aldrig når helt derop.

10 kommentarer:

  1. 2 meter og 8 cm! Huha, stor gut. Med mine 163 cm er jeg altid imponeret af høje mennesker, både mænd og kvinder. Fascinerende.

    SvarSlet
  2. Jeg er også høj og har selvfølgeligvaltid hellere ville være lille. Sådan er det ofte.

    Men du kan så nemt stå under armene på ham, kan jeg regne ud.

    SvarSlet
  3. Det er en af de større drenge du har der, I er formentlig høje både din mand og dig..
    Jeg er nødt til at spørge.. Spiller han basket..??

    SvarSlet
  4. Mænd med store fødder går ikke i for små sko..
    Man siger vist også noget andet, som jeg ikke vil komme ind på her :-))

    SvarSlet
  5. Hold da op!!! Str. 50 men højden passer heldigvis dertil. Han er velkommen på det lokale basketballhold ;-) Kan lige forestille mig panikken på konfirmationsdagen. KNUS

    SvarSlet
  6. Inge: Nej han spiller PC :)
    Mette: Nej det ville jeg nemlig heller ikke :)
    Tina: Der er panik, hver eneste gang, der skal købes sko og først fred i sindet, når der står et ekstra par at trække på.

    SvarSlet
  7. Hold da op det er da en høj søn du har...Ærgeligt at det skal være så svært at finde tøj, der er jo efterhånden en del flere høje mennesker nu....Men godt at det lykkedes .....en god aften til dig...

    SvarSlet
  8. Det er en stor søn du har, men det bliver jo mere og mere almindeligt. På mit arbejde var der mange unge fyre på lige godt 2 meter. Men det er ærgerligt, at det skal være så svært at finde sko til de høje ...

    SvarSlet
  9. Det er en stor levefod Mutter, godt at der er steder hvor man kan købe store størrelser.
    God Søndag aften.

    SvarSlet
  10. Madame: Ja, der bliver flere og flere. Heldigvis er han ikke ked af det og kommer i kontakt med mange mennesker, som lige skal hen og høre, hvor høj han egentlig er.
    Michael: Ha ha ha. Ja, det kan man vist roligt kalde det.

    SvarSlet

Værs´go ordet er dit nu:

På natbordet lige nu

På natbordet lige nu
Gode bøger