mandag den 29. november 2010

Lidt anderledes til julebordet

Adventssøndagene lægger ofte op til æbleskiver og glögg, som de første par gange er rigtig dejligt.... sidst i december smager det af en eller anden grund sjældent så himmelsk længere.

Men prøv at forny dig bare en lille smule. Server nogle andre småkager, end du plejer eller endnu lettere: server denne hjemmelavede orangesukker til æbleskiverne eller som delikat sødemiddel i en god kop te.

3 økologiske appelsiner skives i kirurgisk tynde skiver, som lægges på bagepapir i ovnen med ovndøren på klem. De skal ca. have 70 gr. og have til de er sprøde.

Hæld de sprøde appelsinskiver i blenderen med skal og hele molevitten og blend, indtil de er fine partikler på max. 1 mm. Rør så blandingen i 2 kg. rørsukker og hæld på glas.

Hvad serverer du for gæster af søde sager her i julemåneden ?

11 kommentarer:

  1. Mmmmmmmm....god ide! Kunne man forestille sig at blende det sammen først og dernæst tørre???Som (jeg ) gør med urtesalt/sukker?????Skal prøves, tak for tippet!

    SvarSlet
  2. Ih hvor ser det spændende og indbydende ud! Det vil jeg også prøve at lave :O) Og så kan jeg fortælle, at de Snemands supper jeg har lavet i dag, vil jeg overraske mine kollegaer med.

    SvarSlet
  3. Uhm det lyder lækkert det vil jeg da prøve at lave til vores æbleskiver, hmm kan vel også du til pandekager...;-D

    SvarSlet
  4. Du er altså god til at stille nogle gode spørgsmål. :)
    Orangesukker lyder rigtig lækkert. Det skal da prøves.

    SvarSlet
  5. Nam nam, det lyder vel nok lækkert!
    Jeg er selv mest til mørk chokolade, så jeg vil forkæle mine gæster med noget lækker chokolade med nødder eller marcipan :-)

    SvarSlet
  6. Lavendel: Ja, det kan man garanteret... men måske kommer sukkeret til at klumpe for meget ?
    LaChris: Du er da en super kollega. Sådan noget er uvurderligt !! Bare jeg arbejdede sammen med dig ;)
    Rejen: Ja og vafler, og lige nu vender Fatter tomlen opad, da han spiser en portion müsli med orangesukker på.
    Michaela: Tak !! Det er nemt at lave, men appelsinskiverne har været i ovnen i mange timer i dag... men de passer jo alligevel stort set sig selv og blev bare vendt en enkelt gang.

    SvarSlet
  7. Madame: Åhr hold op. Det kan jeg ikke tåle at høre nu, hvor butikkerne er lukkede og chokoladeskuffen er tom. :)

    SvarSlet
  8. Det ser og lyder sørme godt..
    Det vil jeg prøve, det er en god værtindegave i et sødt lille glas..
    Tak for ideen

    SvarSlet
  9. Min absolutte decemberfavorit er klejner. Både vredne og mønske som spises med æblegele. Tror lige jeg vil prøve orangesukkeret. Med flormelis i stedet for krystalsukker vil det helt sikkert klæde mine klejner.

    /Birgitte

    SvarSlet
  10. Mette: Jeg ville i hvert tilfælde blive glad for sådan en værtindegave.
    Birgitte: Klejner med æblegele har jeg aldrig hørt om. Dypper man så klejnen i geleen eller... ?

    SvarSlet
  11. Mønske klejner er firkantede gærklejner og de rigtig dygtige - desværre ikke mig - kan få dem til at hæve på midten, så der opstår et hulrum Dette prikker du hul på og fylder med æblegele. Hos os lægger vi geleen ovenpå klejnen qua det manglende hulrum. De smager noget anderledes end vredne klejner, men det er hos os ikke jul uden.

    /Birgitte

    SvarSlet

Værs´go ordet er dit nu:

På natbordet lige nu

På natbordet lige nu
Gode bøger