Senere i 4. klasse kravlede 3 klassekammerater og jeg over skolens mur ind til rockernes hus. Det var farligt, men udbyttet var stort. Her lå en bilrude, og en splintret bilrude ligner nemlig også diamanter på en prik. Madkassens indhold blev hældt ud, og kassen fyldt med diamanter. Dem havde jeg i mange år.
Som voksen fik jeg endelig en ring af Fatter og ungerne med en diamant i ...... og nogle år senere endnu en.
Så nu har jeg de diamanter, jeg skal bruge: Dem på fingrene, de glimtende i Lillepigens og Sønnikes øjne og så alle de, der lægger sig på havens blade efter et fedt regnvejr.
Diamonds are forever, det er også en utrolig flot sten, men som du rigtigt nok siger så er børns skinnende øjne ikke til at stå for.
SvarSletGod Weekend Mutter.