søndag den 6. juni 2010

Et rystende espeløv

Igen skete det.

Jeg lod mig overbevise om, at bistikket forleden skyldtes uforsvarlig omgang med bier. Derfor gik jeg med Fatter om i de stole, som står 3 meter fra bistaderne.

Her har vi ofte siddet. Det er bare så hyggeligt at sidde og betragte biernes flyven ud og ind ad bistadet.

BRRRRZZZZZ !!¤"" Åh nej endnu en bi, som har forvildet sig ind i min strittende paryk. Fatter prøver at skille håret, så den kan finde ud igen. Men den vil bare dybere ind og ender selvfølgelig med at stikke.

Så nu er jeg skræmt. Bare en bi summer i nærheden, farer jeg sammen. Og jeg skal aldrig mere sidde omme i hyggekrogen ved bistaderne.

Min gamle far ringede her til aften for at fortælle, at vi kunne få en helt gratis bifamilie. Den var stukket af fra ( sværmet ) hans nabo. Og naboen ville ikke have den igen.

Jeg blev langt om længe overtalt til at tage med ud efter den, men var ganske skrækslagen ved tanken. Gudskelov var den fløjet videre, da vi ankom, og der hang kun en smule af deres bygning i ligusterhækken.

Hvor kan glæden ved at holde bier dog hurtigt blive vendt.

5 kommentarer:

  1. Ved fra min søsters mand at det stdig sker for ham...ubehageligt, helt enig. Men kan de ikke være "lidt mere i fred" de bier, måske det il hjælpe?

    SvarSlet
  2. Uha, det var uhyggeligt at det skete igen! Jeg kan godt forstå, du blev skræmt.
    Jeg blev stukket i munden for et par år siden og svulmede op og så forfærdelig ud - min respekt for bier er også stor ...

    SvarSlet
  3. Jeg var nok blevet meget langt væk efter 1. stik, men når de er i haven, er det nok lidt svære.
    Det var vist OK at de bier var smuttet videre. I har vist nok for øjeblikket...
    Rigtig god mandag!

    SvarSlet
  4. Det er med bier som med kortspil, det er sidste stik man husker bedst Mutter, jeg kan da godt forstå at du er lidt bange, men kan bierne mon mærke det?
    God dag til dig.
    Michael.

    SvarSlet
  5. Michael: Ha ha. Ja, det skal nu nok passe det med erindringen af det sidste stik. Jeg har altid tabt, så jeg husker INTET.

    Og de erfarne biavlere siger præcis som du, at bierne kan mærke, hvis man er bange. Men af den grund behøver de da ikke at gå i skindet på mig, vel ?!! ;)

    SvarSlet

Værs´go ordet er dit nu:

På natbordet lige nu

På natbordet lige nu
Gode bøger