onsdag den 14. juli 2010

Fyld huset med duft.

Der er meget få blomster, som dufter så berusende godt som Lathyrus... eller på godt dansk Ærteblomster.

Hvert år har jeg 2-3 meter hønsenet besat af disse blomster, og lige nu skal jeg i hvert tilfælde ud hver eneste dag og plukke små buketter.

Når jeg sår Lathyrus, smider jeg bare frøene direkte i jorden. Jeg gider ikke bruge tid på at sidde og file på skallen med sandpapir eller lægge dem i blød forinden. De skal nok komme alligevel.

Når Lathyrus derimod blomstrer, så skal man være på pletten. Her bliver man nødt til at klippe visne blomster af. Ellers tror planten bare, at nu var det den sommer og danner istedet en bælg med nye frø i. Og det var jo ligesom ikke det, der var meningen.

Gør du dette, vil du hvert år opleve en overdådig blomstring af velduftende skønne bedstemor blomster..... og Lillepigen elsker at komme hjem til sit værelse, når der står en lille sød jeg-elsker-dig buket på natbordet med velduft ud i alle kroge.

7 kommentarer:

  1. Sikke en smuk buket, jeg kan næsten dufte dem :-)
    Mine er også godt på vej, jeg glæder mig..
    Knus Irene

    SvarSlet
  2. Mrs Cakeaholic: Du kan roligt glæde dig.

    SvarSlet
  3. Ja gid det var så nemt.... ;-(
    Første år gik det fint her, men siden har jeg ikke haft så meget held, solom jeg skifter jorden hvert år.
    Der er dog lidt blomster i år - tror de står i for meget blæst, men haven er endnu ret åben ...

    SvarSlet
  4. Jeg har en lille lathyrus i en potte, og det er en sommerens bedste dufte....jeg bliver helt salig når jeg dufter til dem.. heldige dig at have så mange af dem og i forskellige farver.....

    SvarSlet
  5. Merete: Ja måske skulle du prøve at finde et andet sted at dyrke dem. Det lyder lidt som om, at du dyrker i krukke ? I krukker kan det være sværere at give planterne de rigtige forhold fremfor direkte i jorden. Men når der ER blomster på nu, så bare fjern dem og oplev, at der VIL komme flere.

    SvarSlet
  6. Sikke en dejlig buket! Jeg elsker lathyrusblomster - de stod i min barndoms have. Jeg må så nogle til næste forår, og i år nøjes jeg med at gå og nyde andres :-)

    SvarSlet
  7. Madame: Ja næste år. Men indtil da, så vil de, som har fået dem sået i år, sikkert med glæde give dig en lille buket.

    SvarSlet

Værs´go ordet er dit nu:

På natbordet lige nu

På natbordet lige nu
Gode bøger