torsdag den 1. juli 2010

Frau Putz - en venlig sjæl.

Frau Putz - den rare sjæl - har lavet hyldeblomst saft. Og jeg var blevet inspireret til også at prøve kunsten af. Men overalt, hvor jeg kiggede, var der på citronsyrens plads i div. supermarkeder opsat et skilt med "MIDLERTIDIG UDSOLGT".
Øv, hvor kan man ærgre sig over sådan noget, når det nu lige præcis er nu, at hylden blomstrer. Og, når det nu lige præcis er nu, at der er indkøbt 4 øko citroner og 2 poser rørsukker til formålet.

Så nu har jeg lavet hyldeblomst saft UDEN den famøse citronsyre. Jeg ved ikke, hvor vigtig den er. Om den kun gør drikken mere syrlig, eller om den har en vis konserverende effekt ?

Og tænk - så skriver det søde menneske Frau Putz, at hun vil sende mig lidt citronsyre, så jeg kan få lavet min saft. Sådan en venlig gestus går lige i hjertekulen på mig. Jeg ved slet ikke, hvilket ben jeg skal stå på for at gengælde hendes tjeneste.

Jeg kan da begynde med at anbefale hendes blog . Den har rigtig mange gode vinkler på hendes verden. Sådan en blog, hvor man tænker, at mennesket bag ville man garanteret synes om, hvis man mødte hende face to face. Så slå et slag indenom...... og husk selv at være overskudsmenneske, selvom hverdagen af og til kan føles trang. Det kommer altid dobbelt tilbage igen.

8 kommentarer:

  1. Hi-hi. Tak for de søde ord - men du har ikke sendt mig din adresse, så det er altså ikke nemt at sende syre i din retning ;)

    SvarSlet
  2. Det er skønt at mærke den varme, der strømmer gennem blogland - jeg har selv været ude for noget lignende :-)

    SvarSlet
  3. Hvor er det en inspirerende blog, du har. Jeg melder mig fluks som fast læser.
    Du er også velkommen til at kigge ind hos mog på www.blogreke.blogspot.com , hvis du har lyst.

    Mange hilsner
    Reke

    SvarSlet
  4. Hej Mutter...jeg står også lige og skal igang med hyldeblomstsaft og mangler også lige citronsyren....og det er rigtigt at i den her periode kan det nok være svært at skaffe....men jeg må prøve....held og lykke med det..med og uden citronsyre....jeg smider billederpå, hvis jeg får lavet noget...

    SvarSlet
  5. Madame: Ja man taber jo både næse og mund, ik´?!

    Frau Putz: Næh, jeg var for hurtig. Det står og "syder og bobler" i køleskabet og smager allerede nu fint. Hik.

    Reke: 1000 tak for de pæne ord. Du skal være velkommen. Og du kan tro, at jeg kigger forbi.

    Anita: Det tager ingen tid at lave, så hvis det mislykkes, så er der ikke så meget tabt. Men de kloge siger, at du kan få citronsyren i Matas.

    SvarSlet
  6. Dejligt at høre at du har fået løst citronsyre-problemet. Jeg har været i samme situation 3 år i træk. Det er bare så irriterende og frusterende.
    Men tidligere på året i år købte jeg 5 breve. Det holder helt ti 2014. Så hjemme hos mig står hyldeblomstdrikken og trækker. Mmm

    SvarSlet
  7. Hej Mutter...jeg har fået købt citronsyre og det var i føtex og jeg købte rigeligt og nu har vi lavet med ca. 10 liter vand og vi har en ret stor gryde stående i køleskabet lige 1-2 dage endnu...inden saften kommer på flasker....vi har hyldeblomsterne en masse lige udenfor døren og i haven, så det var ret nemt..og de blev plukket i solskin og da vi nu plukkede dem tidligt var de helt fri for sorte dyr...jeg har før lavet det og var lidt træt af de små sorte dyr og træt af at skulle ryste dem væk...men det kommer nok an på hvornår man lige får plukket...jeg bruger også lige en pakke brun faring og det gør saften mere mørk og måske også en anelse anderledes sødme....men jeg bruger mindre sukker end anbefalet ellers synes jeg den bliver for sød.....men man skal selvfølgelig heller ikke bruge for lidt....laver lige et indlæg, når saften er klar....

    SvarSlet
  8. ja undskyld stavefejlen det skal selvfølgelig være brun farin ikke faring...haha !

    SvarSlet

Værs´go ordet er dit nu:

På natbordet lige nu

På natbordet lige nu
Gode bøger