søndag den 23. maj 2010

Jeg fik stafetten - måske får du den nu.....

Michala fra bloggen http://dengladebondepige.blogspot.com/ har været så sød at give mig stafetten. Den tager jeg med glæde til mig og nederst kan du se, hvem jeg giver den videre til.

Morgenens nedtur:
Var da jeg i shorts og top trådte udenfor. Temperaturen var absolut ikke, som jeg havde forventet. Så lange bukser og trøje kom på.

Udenfor mit vindue:
Er der ukrudt og rod overalt. Det er ikke noget nyt, men det irriterer mig alligevel.

I mit fjernsyn kører:
Dokumentarprogrammer og af og til ( må jeg med skam indrømme ) platte reality serier, hvor jeg kan sidde og forarges.

Jeg vil til at høre:
Stilheden sænke sig over vores hjem. Men var det tidligere på dagen ville jeg lytte til Rasmus Seebach. Ham kan jeg godt lide for tiden. Du kan lytte til ham, mens du læser videre.

Mit tøj er:
Allerhelst træningsbukser, t-shirt og en fleece, når jeg tumler rundt herhjemme. Noget, som man kan bevæge sig i, og som bliver siddende, hvor det skal.

Idag skal jeg nå:
At skrive stafet indlægget færdigt, hænge vasketøj op, vande alle de planter, som jeg har stående i udestuen og få læst et par sider i Natasha og Jacob Friis Saxbergs bog "Twitter".

Men jeg ville hellere
Hmmm... det her passer mig egentlig fint. Men var jeg ikke så træt, ville jeg da gerne se en film siddende under et lunt tæppe med familien. Og spise chokolade, til vi alle fik kvalme.

I vindueskarmen:
Står der lige nu kun en tom vase og savner selskab. Ellers har vindueskarmen været proppet til bristepunktet med forspirede planter, som nu er flyttet videre ud i udestuen. Egentlig ikke særlig pænt.

Weekenden skal gå med:
Vi skal, hvis vejret tillader det plante en masse planter ud i haven. Men denne gang bliver det ikke i bagende sol. Lørdag kører vi sønnike til Grenaa, hvor han skal til samtale på en skole, hvor han meget gerne skulle ind.

Morgenens optur:
Var da vi bestemte os for at invitere svigerfar/mor ned til frokost. Egentlig havde vi ikke tid, men når vi får rykket arbejdet tilside, så er det jo smadder hyggeligt at have gæster.

Dette billede har I aldrig set:

Husets ven Jens holder her en lille håndfuld af de hagl, som faldt på en campingtur i Kroatien. Vores telt blæste totalt i stykker. Soveposerne svømmede rundt, og vi havde en forfærdelig nat. Dagen efter skinnede solen igen. Vejret kan være ekstremt dernede.

Jeg sender stafetten videre til: Madamehttp://huskebloggen.blogspot.com/ og til Karen og håber, at de vil fortælle lidt mere om dem selv.

2 kommentarer:

  1. Det var spændende at læse, Mutter, og tak fordi du sender stafetten videre til mig. Jeg vil lægge hovedet i blød og se, om jeg kan finde på noget :-) Men det meste ved du allerede - der sidder en kat i vindueskarmen, og jeg ser stort aldrig tv ;) Og på lørdag skal jeg til blogtræf i København ...

    SvarSlet
  2. Tak fordi du ville være med ;)
    Utroligt med så store hagl.

    SvarSlet

Værs´go ordet er dit nu:

På natbordet lige nu

På natbordet lige nu
Gode bøger